Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Første Del.pdf/103

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

og de i saa Henseende opstaaede Tvistigheders Afgjørelse ved et Fællesudvalg af begge Things Medlemmer, jfr. ogsaa Bestemmelserne om toaarige Rigsdagssamlinger og om Kongens Ret til ved Sanktionen af Finantsloven at udskyde visse i Rigsdagen vedtagne Forandringer i Udkastet. Dette Forslag, der i det Væsentlige billigedes af Landsthinget, mødte stærk Modstand i Folkethinget, og Nedsættelsen af et Fællesudvalg blev nødvendig, s. Grl. 18. Nov. 1863 § 48. Fællesudvalget foreslog en Ordning, der i alt Væsentligt stemmede med Grl. 1849 undtagen med Hensyn til Landsthingets Sammensætning, i hvilken Henseende det foruden et vist Antal Kongevalg foreslog en Anvendelse af Klassevalg med en for hver Klasse fastsat Census, s. Rigsraadstidende 2. overordentlige Samling 1864—65 Anhang B 58 ff, men dette Forslag blev, uagtet det vandt Regeringens Tilslutning, s. Folkethingstidende paa anførte Sted 2277—79, forkastet i Folkethinget i April 1865, s. Folkethingstidende paa anførte Sted 2375—80, og Folkethinget blev derefter opløst ved Aab. Br. 5. Mai 1865. Rigsraadet sammentraadte atter i Slutningen af August, og Regeringen forelagde her det af Fællesudvalget i forrige Samling stillede Forslag, men dette vandt heller ikke denne Gang Bifald, og efter et nyt Fællesudvalgs Nedsættelse og et nyt Ministeriums Dannelse enedes begge Rigsraadets Afdelinger om et nyt Forslag, der erholdt kongelig Stadfæstelse som Grlbest. 17. Nov. 1865. Dette Forslag slutter sig i det Væsentlige til Grl. 1849 undtagen med Hensyn til Landsthingets Sammensætning, i hvilken Henseende det har optaget et nyt, meget kompliceret System, hvorom der senere vil blive handlet nærmere.

Ved Grlbest. 17. Nov. 1865 var Grl. 18. Nov. 1863 og det ved samme indstiftede Rigsraad ingenlunde ligefrem ophævet, men Kongen var kun bleven bemyndiget til at sætte Grl. 1863 ud af Kraft, naar den i Grlbest. 1865 indeholdte, gjennemsete Grundlov paa grundlovmæssig Maade var blevet vedtaget af Rigsdagen og stadfæstet af Kongen, og hertil udfordredes ifølge Grl. 1849 § 100, at den vedtoges paa tre

Holck: Statsforfatnings-Ret. I.

6