83
delige Valg til den nye Rigsdag[1]), s. Grl. 28. Juli 1866, 5. midl. Best. og Instr. 3. Aug. s. A.
De slesvigske Distrikter, som ifølge Wienerfreden 30. Okt. 1864 ere forblevne ved Danmark, ere i Henhold til en af Rigsdagen efter Regeringens Forslag fattet Beslutning[2]) ved forskjellige Love blevne inkorporerede i Kongeriget Danmark, s. Lov 9. Febr. 1866 om Forandringer i Valgloven og to Love 16. Febr. 1866, jfr. Lov 23. Dec. 1864 om Toldforholdene.
§ 24.Grundloven 28. Juli 1866.
Ved Grundloven 28. Juli 1866 have vore Forfatningsforhold endelig faaet en fast og varig Ordning, der tillige udmærker sig ved Simpelhed og Klarhed, idet den hidtilværende Sondring mellem fælles og særlige Anliggender er bortfalden, saa at Grundloven og den ved samme indstiftede Repræsentation, Rigsdagen, omfatter alle Rigets offentlige Anliggender.
Grundloven 28. Juli 1866 fremtræder i en eiendommelig Skikkelse, idet den ikke betegner sig som en ny Grundlov, men som Danmarks Riges gjennemsete Grundlov af 5. Juni 1849, og denne Tanke, at den nye Grundlov i Virkeligheden kun er en Gjenoplivelse af den ældre, finder ogsaa sit Udtryk deri, at den samtidige Grlbest. 28. Juli 1866 udtrykkelig ophæver den tidligere Grlbest. 29. Aug. 1855 om Grundlovens Indskrænkning til Kongerigets særlige Anliggender. Denne inderlige Tilslutning til Grl. 5. Juni 1849 viser sig ikke blot deri, at den formelle Anordning af begge Grundlove er ganske overensstemmende, men ogsaa i den nye Grundlovs materielle Bestemmelser, idet disse med Undtagelse af de nye Bestemmelser om Landsthingets Sammensætning i alt Væ-
- ↑ Regeringen gik nemlig ud fra, at de hidtilværende Rigsdagsmænds Mandater uden Videre vare ophørte ved Stadfæstelsen af Grl. 28. Juli 1866, s. Indledningen til Aab. Br. 3. Aug. 1866.
- ↑ I Lovsamlingen som Note til Lov 16. Febr. 1866.
6*
