84
sentligt stemme med Grl. 5 Juni 1849, ja for en stor Del endog ere ordret optagne af samme, saa at Bestemmelserne i Grl. 1849 og den Anvendelse, disse have faaet i Praxis, afgive særdeles vigtige Bidrag til Fortolkningen af de tilsvarende Paragrapher i Grl. 1866. Grunden til denne store Overensstemmelse mellem begge Grundlove ligger deri, at man ikke ønskede at vanskeliggjøre Grundlovsforandringens Gjennemførelse ved mere end høist nødvendigt at røre ved Bestemmelserne i Grl. 5. Juni 1849, der ved at virke gjennem en længere Aarrække, havde vundet almindelig Tilslutning hos Folket, medens man paa den anden Side i Klarhedens og Overskuelighedens Interesse ikke troede at burde indskrænke sig til en Grundlovsbestemmelse, der blot indeholdt de foretagne Forandringer.
Hvad Grundlovens formelle Ordning angaaer, er den inddelt i 10 Afsnit med fortløbende Paragraphrække, indtil det 10. Afsnit, der har en særskilt Paragraphfølge.
1.Det første Afsnit, §§ 1—3, indeholder de almindelige Grundsætninger for Forfatningen, samt Bestemmelser om Folkekirkens Stilling.
2.Det andet Afsnit, §§ 4—10, handler om Thronfølgen, Regeringens Førelse i Kongens Sted, Civillisten og Appanager.
3.Det tredie Afsnit, §§ 11—28, om Kongens Rettigheder.
4.Det fjerde Afsnit, §§ 29—40, om Rigsdagens Sammensætning.
5.Det femte Afsnit, §§ 41—67, om Rigsdagens Virksomhed og dens Rettigheder.
6.Det sjette Afsnit, §§ 68—74, indeholder Regler om den dømmende Magts Stilling.
7.Det syvende Afsnit, §§ 75—79, om de kirkelige og religieuse Forhold.
8.Det ottende Afsnit, §§ 80—94, om de saakaldte statsborgerlige Rettigheder og Friheder.
9.Det niende Afsnit, § 95, om Grundlovsforandringer.
