85
10.Endelig indeholder det tiende Afsnit 5 midlertidige Bestemmelser.
I en Epilog indeholdes den ovenfor i § 23 omtalte Udtalelse om Ophævelsen af Grl. 18. Nov. 1863 og Danmarks Riges Grundlovs fornyede Træden i Virksomhed for alle Rigets Anliggender. Grundloven er underskreven af Kongen og samtlige Ministre; den officielle Udgave er i det sædvanlige Kvartformat, trykt hos Schultz.
Da Grl. 28. Juli 1866 danner Grundlaget for den nugjældende Forfatningsret, og dens Indhold saaledes vil danne Hovedgjenstanden for den følgende Fremstilling, skulle vi ikke paa dette Sted forsøge en Fremstilling af de Grund sætninger, hvorpaa den er bygget, og de Eiendommeligheder, som karakterisere den, idet det bedste Overblik herover vil erholdes gjennem den nærmere Udvikling af Grundlovens enkelte Bestemmelser.
§ 25.Nærmere Bestemmelse af den danske Statsforfatningsrets Begreb.
Vi have ovenfor i § 1 defineret den danske Statsforfatningsret som Læren om de i det danske Monarki stedfindende Forfatningsforhold. Det vil imidlertid af den forud skikkede historiske Fremstilling sees, at dette Begreb tidligere antog en temmelig broget Karakter. Efter Forfl. 2. Okt. 1855 maatte man skjelne mellem en Forfatningsret for det danske Monarkis Fællesanliggender, der var fælles for hele Monarkiets Omraade, og en Forfatningsret for de enkelte Landsdeles særlige Anliggender, der var forskjellig for hver enkelt Landsdel. Betydelig mere forviklet blev Forholdet efter Kundgj. 6. Nov. 1858 og Grl. 18. Nov. 1863. Man kunde herefter vel endnu skjelne mellem en Forfatningsret for Fællesanliggenderne og en Forfatningsret for de enkelte Landsdeles særlige Anliggender, men den førstnævnte delte sig atter i
