86
den for hele Monarkiet fælles Forfatningsret, s. navnlig Thronfølgeloven 31. Juli 1853, den for Kongeriget Danmark og Hertugdømmet Slesvig med tilhørende Bilande og Kolonier fælles Forfatningsret, s. Grl. 18. Nov. 1863, og den for Holsten og Lauenborg med Hensyn til Fællesanliggenderne gjældende Forfatningsret. Efter Wienerfreden 30. Okt. 1864 blev der kun Spørgsmaal om den for Kongeriget gjældende Forfatningsret, men denne delte sig dog endnu i Forfatningsretten for Fællesanliggenderne, s. Grl. 18. Nov. 1863, og Forfatningsretten for de særlige Anliggender, s. Grl. 5. Juni 1849. Efter Grl. 28. Juli 1866 bliver der kun Spørgsmaal om en for Kongeriget gjældende Forfatningsret, i Forbindelse med hvilken der da kan være Anledning til at berøre den Stilling, som de forskjellige Bilande og Kolonier indtage i statsretlig Henseende.
Efter de betydelige Forandringer, der ere skete saavel med Hensyn til Monarkiets Territorium som med Hensyn til Forfatningsforholdene, har det ikke længere den samme Vigtighed som tidligere at skjelne mellem Begreberne det danske Monarki, Danmarks Rige og Kongeriget Danmark. Ved det danske Monarki forstodes tidligere Indbegrebet af alle de under Kongen af Danmarks Scepter henhørende Lande, altsaa Kongeriget Danmark og Hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg med tilhørende Bilande og Kolonier, s. Grl. 5. Juni 1849 § 5, Kundgj. 28. Jan. 1852, Thronfølgelov 31. Juli 1853, Forfl. 2. Okt. 1855 Inskriptionen, §§ 2, 17, Grl. 18. Nov. 1863 § 2. Det nævnte Udtryk, der ikke forekommer i Grl. 1866, kan vel endnu defineres paa samme Maade, men har naturligvis efter Hertugdømmernes Afstaaelse et væsentlig indskrænket Omfang. Under Danmarks Rige indbefattedes Kongeriget Danmark og Hertug dømmet Slesvig med tilhørende Bilande og Kolonier, dog saaledes, at de sidstnævnte ikke i streng Forstand, men kun som underordnede Bilande hørte med under Begrebet, s. Valglov 7. Juli 1848, Grl. 5. Juni 1849, Aab. Br. 5. Juni 1849, Rigsdagstidende 1848—49. 1479. Som væsentlig ens-
