87
tydige med dette Udtryk brugtes »Kongeriget Danmark og Hertugdømmet Slesvig«, s. Grl. 18. Nov. 1863 Inskriptionen, »Danmark«, s. Lov 26. Mai 1863 om et nyt Telegraphtoug, »Riget«, s. Grl. 5. Juni 1849 §§ 17, 46, 18. Nov. 1863 §§ 23, 34 og »Landet«, s. Grl. 1849 § 23, jfr. Aab. Br. 5. Juni 1849. Efter den nugjældende Grundlov maa Udtrykket »Danmarks Rige«, der er benyttet i Grundlovens Overskrift, forstaaes paa samme Maade som tidligere, dog med den væsentlige Modifikation, at den afstaaede Del af Slesvig ikke længere kan indbefattes under samme. Paa lignende Maade maa man forstaae Udtrykket »Riget«, s. Grl. 1866 §§ 10, 42, og »Landet«, s. Grl. 1866 § 18. Kongeriget Danmark indbefattede tidligere blot det egentlige Kongerige i Modsætning til Hertugdømmerne, Bilandene og Kolonierne, dog saaledes, at i Almindelighed ogsaa Færøerne maatte henregnes til samme. Nu indbefatter det tillige de i samme indlemmede slesvigske Distrikter, s. den ovenfor § 23 nævnte Beslutning af Rigsdagen om disses Indlemmelse i Kongeriget samt Lov 9. Febr. 1866 og to Love 16. Febr. s. A., jfr. Lov 23. Dec. 1864.
Hvad de enkelte Dele af Riget angaaer, indtage de forhenværende slesvigske Distrikter, efterat de ere blevne indlemmede i Kongeriget, ikke nogen eiendommelig Stilling i statsretlig Henseende. Paa Færøerne er Grundloven gjældende i sit fulde Omfang, og disse Øer ere repræsenterede paa Rigsdagen saavel i Folkethinget, s. Grl. 1866 §§30—33, jfr. 5. midl. Best. og Lov 29. Dec. 1850[1]), som i Landsthinget, s. Grl. 1866 § 34[2]), ligesom de ogsaa tidligere vare repræsenterede i Rigsraadet, s. Grl. 18. Nov. 1863 §§ 21—25, Valglov 4. Dec. 1863 §§ 1, 5. Som Følge heraf vil enhver af Rigsdagen vedtaget og af Kongen stadfæstet, almindelig Lov uden Videre være gjældende paa Færøerne, naar Loven ikke selv bestemmer det Modsatte, s. Tyendelov 10. Mai 1854 § 78, Næringslov 29. Dec. 1857 § 101, Stempellov 19.
