88
Febr. 1861 § 89 m. fl. For de Færøerne særlig vedkommende Anliggender er der oprettet et Lagthing, der har raadgivende Myndighed med Hensyn til de Færøerne vedkommende Love, og som tillige fungerer som Amtsraad for Færøerne, s. Lov 15. April 1854, navnlig §§ 11 og 12, jfr. den ældre Lov 26. Marts 1852. Ifølge Grl. 28. Juli 1866 § 34[1]) har Lagthinget ogsaa at vælge et Medlem for Færøerne til Landsthinget.
Hvad Island angaaer, var Grl. 5. Juni 1849 ogsaa given for dette Land, s. Grundlovens Overskrift, Valglov 16. Juni 1849 §§ 18, 37, Rigsdagstidende 1848—49. 1479, men ifølge Reskr. 23. Sept. 1848 skulde de Grundbestemmelser, der med Hensyn til Islands særlige Forhold maatte være nødvendige for at ordne denne Landsdels forfatningsmæssige Stilling i Riget, ikke endelig vedtages, førend efterat Islænderne i en egen Forsamling i Landet vare hørte derover. I Henhold hertil udkom efter foregaaende Forhandling med Althinget under 28. Sept. 1849 en Valglov for den ved Reskr. 23. Sept. 1848 bebudede Forsamling, og for den herefter valgte Forsamling, der ved Patent 16. Mai 1850 blev indkaldt til Møde i Reikjavik i Juli 1851, lod Regeringen blandt Andet forelægge et Udkast til Lov om Islands forfatningsmæssige Stilling i Riget og Rigsdagsvalgene paa Island, s. D.T. 1851. 716 ff. Ifølge dette Udkast skulde Grl. 5. Juni 1849 træde i Kraft for Island med de nærmere Bestemmelser, som fastsættes i Udkastets § 2, hvorhos Island skulde vælge 4 Medlemmer til Folkethinget og 2 til Landsthinget. Det nævnte Forslag blev imidlertid ikke gjennemført, idet det af Forsamlingen nedsatte Udvalg, til hvis Betænkning det overveiende Flertal af Forsamlingens Medlemmer sluttede sig ved en Adresse til Kongen, fremsatte meget overdrevne Fordringer om Islands statsretlige Selvstændighed, s. Kundgj. 12. Mai 1852. Forsamlingen blev derfor opløst, og Sagen blev ved Kundgj. 12. Mai 1852 stillet i Bero, hvorhos det
- ↑ S. nu ogsaa L. 12. Juli 1867 § 47. Udg. Anm.
