Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Første Del.pdf/115

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

93

Den nugjældende danske Statsforfatningsret.


Indledning. Om Forfatningsrettens Kilder og Litteratur.

§ 26.Grundlove.

Ved en Grundlov bør uden Tvivl forstaaes en Lov, der ved særegne Bestemmelser er beskyttet mod Forandring, saa at den ikke kan forandres paa samme Maade som en almindelig Lov. Den Beskyttelse mod Forandring, der herefter, udkræves til Begrebet Grundlov, kan enten søges deri, at Lovens Indhold ganske eller tildels erklæres for uforanderligt, s. Kongelov 14. Nov. 1665 Præmisserne og § 3, eller deri, at Loven kun kan forandres under Iagttagelse af en særegen, formel Fremgangsmaade, s. Grl. 28. Juli 1866 § 95, eller i begge Dele i Forening, s. Kongeriget Norges Grundlov 17. Mai og 4. Nov. 1814 § 112.[1])


  1. »Viser Erfaring, at nogen Del af denne Kongeriget Norges Grundlov bør forandres, skal Forslaget derom fremsættes paa et ordentlgt Storthing og kundgjøres ved Trykken. Men det tilkommer først det næste ordentlige Storthing at bestemme, om den foreslaaede Forandring bør finde Sted eller ei. Dog maa saadan Forandring aldrig modsige denne Grundlovs Principer, men alene angaae Modifikationer i enkelte Bestemmelser, der ikke forandre denne Konstitutions Aand, og bør to Trediedele af Storthinget være enige i saadan Forandring.«