118
Hensyn til Afgjørelsen af de under dem henlagte Spørgsmaal.
7.Retssædvaner og Vedtægter ville vanskelig faae nogen Betydning som Kilde for den egentlige Forfatningsret. Derimod spille Vedtægter en ikke ubetydelig Rolle i Forvaltningsretten, s. f. Ex. Lov 4. Marts 1857 om Bestyrelsen af Kjøbenhavns kommunale Anliggender og Vedtægt 30. Dec. s. A., Næringslov 29. Dec. 1857, Pl. 12. April 1858, 10. April 1863, mfl.
8.Endelig kunne nævnes de med udenlandske Magter afsluttede Traktater, s. Grl. § 18, Traktat 14. Marts 1857, 30. Okt. 1864, mfl. For den tidligere Periode have de af det tydske Forbund fattede Beslutninger om Holstens og Lauenborgs Forfatningsforhold indirekte udøvet en væsentlig Indflydelse paa Forfatningsforholdene ogsaa i Kongeriget, s. navnlig Kundgj. 6. Nov. 1858, og ovenfor § 20.
§ 31.Om Forfatningsrettens Litteratur.
Den danske Forfatningsrets Litteratur er kun sparsom. Over den nugjældende Forfatningsret efter Grl. 28. Juli 1866 haves endnu intet videnskabeligt Værk, og ligeledes savnes en fuldstændig Fremstilling af den forinden denne Grundlov gjældende Forfatningsret med dens Adskillelse mellem de for hele Monarkiet fælles og de for de enkelte Landsdele særlige Anliggender. Derimod haves en systematisk Fremstilling af den efter Grl. 5. Juni 1849 gjældende Forfatningsret i J. E. Larsens Forelæsninger over den danske Statsret 1849—52 i hans samlede Skrifter 1. Afdeling 3. Bind, hvilken Fremstilling paa Grund af det nære Slægtskab mellem Grl. 1849 og den nugjældende Grundlov 1866 endnu paa mange Punkter er brugbar.
Af ældre Skrifter kunne nævnes Larsens Forelæsninger over den danske Statsret 1845—46 i hans samlede Skrifter 1. Afdeling 2. Bind; Schlegel: Danmarks Statsret 1. Del
