117
De under Nr. 1—3 omhandlede Love, Forordninger og Anordninger maae medunderskrives af en Minister, s. Grl. § 13, og i Reglen forud behandles i Statsraadet, s. Grl. § 16.
4.Beslutninger af Rigsdagen eller dennes enkelte Thing. Som statsretlige Kilder af denne Klasse kunne nævnes de Bestemmelser om Forretningsgangen og Ordens Opretholdelse, som det i Henhold til Grl. § 66, jfr. Grl. 1849 § 70, tilkommer ethvert Thing at vedtage, s. Landsthingets Forretningsorden 28. Nov. 1866. Vigtige Beslutninger af Rigsdagen ligge til Grund for Thronfølgelov 31. Juli 1853, s. Budskab 4. Okt. 1852 (i Lovsamlingen), og ovenfor § 16, Kundgj. 2. Okt. 1855, s. ovenfor § 18, og Inkorporationslovene 9. og 16. Febr. 1866, s. Noten til Lov 16. Febr. 1866 i Lovsamlingen, og ovenfor § 23. For det tidligere Rigsraads Vedkommende kan mærkes Beslutningen om at meddele Samtykke til Fredstraktaten 30. Okt. 1864, jfr. Kundgj. 16. Nov. 1864, og ovenfor § 23.
5.Fremdeles kunne de af vedkommende Ministerier udstedte Forskrifter tjene som Kilde for Statsretten; dog ville disse mere have Betydning for Forvaltningsretten end for Forfatningsretten.
6.Endvidere vil den Praxis, som ved Domstolene maatte uddanne sig med Hensyn til Fortolkningen af Grundlovens Forskrifter, eller som allerede har uddannet sig med Hensyn til de tilsvarende Bestemmelser i Grl. 1849 være af Betydning som Kilde for Forfatningsretten. Særlig Vægt maa der i saa Henseende lægges paa Rigsrettens Kjendelser og Domme, s. Grl. §§ 68, 69, jfr. § 14. Ligeledes maa der lægges Vægt paa den Praxis, som Regeringen og Rigsdagen i Forening maatte følge med Hensyn til Behandlingen af visse Spørgsmaal, f. Ex. med Hensyn til Spørgsmaalet, om en vis Gjenstand henhører under Lovgivningens eller Administrationens Omraade, samt paa den Praxis, der enten hos Regeringen, s. Grl. § 27, eller hos Rigsdagen eller dennes enkelte Afdelinger, s. Grl. § 54, maatte udvikle sig med
