121
nede Riberhus Birk, de limbækske Besiddelser, bestaaende af Løve Herred med Godset Trøiborg, Vesterlandsfør og Amrom, og endelig Mandø og List[1])
Hertugdømmet Holsten var oprindelig et rent tydsk Land, men blev efterhaanden bragt i Forbindelse med Danmark, saaledes at det ikke blot ved en Personalunion, men tillige ved Fællesskab i en Mængde vigtige Anliggender var forenet med det danske Monarki, medens det dog samtidig hørte til det tydske Forbund. Det Samme gjaldt om Hertugdømmet Lauenborg, der dog i flere Retninger indtog en eiendommelig Stilling.
Samtlige de til Monarkiet hørende Lande vare i Henhold til Londonnertraktaten 8. Mai 1852 ved Thronfølgelov 31. Juli 1853 blevne forenede under en fælles Arvefølge, og Principet om det danske Monarkis Integritet var endog blevet anerkjendt som permanent, s. Traktat 8. Mai 1852 Art. 2 og Thronfølgelov 31. Juli 1853 Art. 3, og ovenfor § 16.
De anførte Forhold bleve i en meget væsentlig Grad forandrede ved Fredstraktaten 30. Okt. 1864, bekjendtgjort ved Kundgj. 16. Nov. s. A. Ved denne Traktats Art. 3 og 4 renuncerede Kongen af Danmark paa alle sine Rettigheder til Hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg til Fordel for Keiseren af Østerrig og Kongen af Preussen, hvor hos Kongen forpligtede sig til at anerkjende de Dispositioner, som de nævnte Fyrster maatte træffe med Hensyn til disse Hertugdømmer. Afstaaelsen af Hertugdømmet Slesvig omfattede alle de til dette Hertugdømme hørende Øer lige saa vel som det paa Fastlandet beliggende Territorium. For at simplificere Grændsereguleringen afstod Kongen af Danmark tillige til Østerrig og Preussen de jydske Besiddelser, der laae Syd for Distriktet Ribes sydlige Grændselinie, mod
- ↑ Om en paatænkt Ordning af de Forviklinger, hvortil Enklavernes spredte Beliggenhed gav Anledning, s. Fdn. 20. Dec. 1859, der imidlertid ikke kom til at træde i Kraft, da den i Fdn. § 13 herfor stillede Betingelse ikke indtraadte.
