157
naar Kongen af andre Grunde vedvarende var forhindret fra at føre Regeringen.
Grundloven 1849, der skjelnede mellem Regeringens Førelse og det privatretlige Formynderskab, gav ingen almindelig Regel i saa Henseende, men overlod Spørgsmaalet til Afgjørelse i det enkelte Tilfælde. Naar Kongen selv var i Stand til at deltage i Fastsættelsen af de Bestemmelser, der bleve fornødne enten med Hensyn til ham selv eller med Hensyn til Thronfølgeren, udnævntes der ved Lov en Rigsforstander, s. Grl. §§ 9, 11, der i Kongens Navn udøvede alle dennes Rettigheder, s. Grl. § 12, medens det muligvis fornødne Formynderskab anordnedes af Kongen, s. Grl. § 11. I modsat Fald beskikkedes saavel en Rigsforstander som et Formynderskab af den forenede Rigsdag, s. Grl. §§ 10, 15, jfr. § 71. Undtagelsesvis kunde Statsraadet midlertidig føre Regeringen, s. Grl. § 14, jfr. § 10.
Grl. 1866 taler ikke om Anordningen af det muligvis fornødne Formynderskab for Kongen, men kun om Regeringens Førelse. Herom opstiller den heller ikke nogen umiddelbar Regel, men foreskriver kun i § 8, s. Forfl. 1855 § 6, Grl. 1863 § 6, at Bestemmelser angaaende Regeringens Førelse i Tilfælde af Kongens Umyndighed, Sygdom eller Fraværelse fastsættes ved Lov. Herved tænkes nærmest paa en sædvanlig, af Rigsdagen vedtaget og af Kongen stadfæstet Lov; men Anvendelsen af en foreløbig Lov, s. Grl. § 25, kan dog, naar de sædvanlige Betingelser for Udstedelsen af en saadan ere tilstede, ikke ansees for udelukket. Derimod kan en af Kongen ensidig udstedt Anordning om Regeringens Førelse ikke have nogen Gyldig hed, og lige saa lidt kan der tages Hensyn til en af den afdøde Konge efterladt, testamentarisk Bestemmelse om dette Punkt, s. derimod Kongelov 1665 Art. 9. Grl. § 8 tænker vistnok nærmest paa en Lov, der opstiller almindelige Regler for de paagjældende Forholds Ordning, s. Rigsraadstidende 1. ordentlige Samling 362, smh. med Forfl. 1855 § 6; men der kan dog Intet være til Hinder for at give en
