156
Andet Kapitel.Om den kongelige Myndigheds Udøvelse i Kongens Sted[1]).
§ 40.
Vi have i det Foregaaende seet, at der undtagelsesvis kan indtræde en Thronledighed, idet der enten slet ikke er nogen Konge, s. Grl. § 8. 4. M., eller dog Ingen, der har erhvervet en ubetinget og definitiv Ret til Kronen, s. Kongelov 1665 Art. 38, Grl. 1866 §§ 4, 5, s. ovenfor § 37. Endnu hyppigere kan det Tilfælde indtræde, at den Konge, der definitivt har erhvervet Kronen, af retlige eller faktiske Grunde er forhindret fra selv at føre Regeringen, s. ovenfor §§ 38, 39. I alle disse Tilfælde er det nødvendigt, at Regeringen føres af Andre, der i Kongens Sted udøve den kongelige Myndighed. Denne Udøvelse af den kongelige Myndighed i Kongens Sted maa naturligvis vel adskilles fra den Udøvelse af Regeringsmyndigheden, der af vedkommende Ministerier og andre Øvrigheder finder Sted paa Kongens Vegne, ligegyldigt, om han selv fører Regeringen eller ikke, s. Grl. § 27.
Efter Kongelov 1665 skulde for det Tilfælde, at Kongen var umyndig, hans Værgemaal og Formynderskab saaledes beskikkes, som den forrige Konge skriftlig havde anordnet det. Fandtes ingen saadan Anordning, skulde Enkedronningen eller i Mangel af hende den nærmeste, myndige Prinds af Blodet i Forening med de 7 høieste kongelige Betjente føre Regeringen i Kongens Navn og tillige bestyre Formynderskabet for ham, s. Kongelov Art. 9—14. En lignende Fremgangsmaade maatte uden Tvivl anvendes,
- ↑ Fra et strengt systematisk Standpunkt betragtet burde denne Materie maaske rettest udsættes til Slutningen af Afsnittet om Kongens Rettigheder. Da den imidlertid staaer i nær Sammenhæng med Reglerne om Thronfølgen og Kongens Tiltrædelse af Regeringen, og i Grundloven behandles i Forbindelse med disse Materier, troe vi at burde behandle den her, hvilket uden Tvivl ogsaa vil lette Forstaaelsen af de herhen hørende Regler.
