155
Om Ophør af Kongens Ret til selv at føre Regeringen vil der ligeledes kun undtagelsesvis blive Spørgsmaal. Ligesom vi imidlertid under Nr. 5 have nævnet et Tilfælde, hvor denne Ret synes at maatte fortabes, saaledes maa det ogsaa, hvis man ikke vil antage de under Nr. 1 og 2 omhandlede Fakta for tilstrækkelige til at bevirke Kronens Fortabelse, i alt Fald antages, at Kongen derved mister Retten til selv at føre Regeringen; dog vil denne Ret paany indtræde, naar Kongen vender tilbage til den evangelisk-lutherske Kirke eller opgiver den fremmede Krone eller opnaaer Rigsdagens Samtykke til begge Kroners Forening. Derimod ville disse Omstændigheder ikke, saafremt man antager Retten til selve Kronen for tabt, kunne gjengive ham denne Ret. Faktisk vil Regeringens Førelse af Kongen ophøre paa Grund af dennes Fraværelse eller Sygdom, hvorunder ogsaa Sindssvaghed maa indbefattes, s. Grl. § 8, Lov 14. Marts 1867, Kundgj. s. D.; men Regeringen vil da atter blive overtaget af Kongen, naar denne vender tilbage eller helbredes, s. Kundgj. 17. Apr. 1867. Forsaavidt Grunden til, at Kongen maa ophøre selv at føre Regeringen, ligger i hans Sindssvaghed, er det noget tvivlsomt, hvorledes denne skal konstateres, idet den positive Regel, som var givet herom i Grl. 1849 § 10, ikke er optaget i Grl. 1866. Bestemmelse om den i saa Henseende fornødne Fremgangsmaade vil nu uden Tvivl kunne træffes ved den i Grl. § 8 1. M. bebudede Lov; men er denne ikke udkommen, eller indeholder den ikke Bestemmelser om dette Punkt, synes Afgjørelsen efter Grundsætningen i Grl. § 8 at maatte tilkomme den forenede Rigsdag efter Forslag fra Statsraadet og med sædvanlig Majoritet. En lignende Akt vil være nødvendig, for at den helbredede Konge atter kan overtage Regeringen.
