167
a) Udenrigsministeriet, s. Kundgj. 24. Nov. 1848 I.
b) Krigsministeriet, s. Bkg. 31. Dec. 1848.
c) Marineministeriet, s. Reskr. 4. og 23. Apr. 1848.
d) Finantsministeriet, s. Bkg. 5. Dec. 1848, 28. Dec. 1849.
e) Justitsministeriet, s. Bkg. 7. Dec. 1848.
f) Indenrigsministeriet, s. Bkg. 9. Dec. 1848, 3. Dec. 1849.
g) Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet, s. Kundgj. 24. Nov. 1848 V.
Den tidligere bestaaende Adskillelse, hvorefter de fire førstnævnte Ministerier bestyrede de fælles Anliggender, og de tre sidstnævnte Kongerigets særlige Anliggender, er ligesom hele Adskillelsen mellem fælles og særlige Anliggender bortfalden ved Grl. 1866. Ifølge Grl. § 16 skal en af Ministrene være Konseilspræsident, hvilken Post i Øvrigt ikke behøver at være forenet med en bestemt Portefeuille. Fremstillingen af Forretningernes Fordeling mellem de enkelte Ministerier henhører til Statsforvaltningsretten.
§ 43.Om Statsraadet.
Allerede under det absolute Monarki bestod der et Geheimestatsraad , som skulde understøtte Kongen med Raad, og i hvilket navnlig de fra Regeringskollegierne indkommende Forestillinger, dog med visse temmelig omfattende Undtagelser, skulde foredrages Kongen, s. Aab. Br. 29. Apr. 1814, Pl. 3. Jan. 1840, Bkg. 28. Dec. 1849, Reskr. 20. Apr. 1819. Det bestod af nogle af Cheferne for Regeringskollegierne og enkelte andre af Kongen udnævnte Mænd, hvorhos de Thronen nærmeste, kongelige Prindser pleiede at være Medlemmer af samme ifølge kongelig Udnævnelse, s. Aab. Br. 29. Apr. 1814, jfr. Larsens saml. Skr. I 2. 97—99.
Grl. 1849 § 21 oprettede et Statsraad, der dannedes af samtlige Ministre, og hvori den, der af Kongen var udnævnt til Premierminister, førte Forsædet. Med Hensyn til dets Kompetence fastsættes, at alle Lovforslag og vigtigere Regeringsforanstaltninger skulde forelægges Statsraadet, og ved Grl. §§ 8, 10, 14 tillagdes der samme flere
