168
vigtige Rettigheder, men i Øvrigt skulde dets Ordning nærmere bestemmes ved Lov, s. Grl. § 21.
Disse Regler bleve forandrede ved de senere Forfatningsbestemmelser, s. Kundgj. 28. Jan. 1852, Fdn. 26. Juli 1854 § 4, Forfl. 2. Okt. 1855, Grl. 18. Nov. 1863. Disse Love gave omhyggelige Regler om Statsraadet, der nu blev kaldet Geheimestatsraadet og fremtraadte som en vigtig forfatningsmæssig Institution med en forandret Sammensætning, s. Forfl. 1855 § 14, Grl. 1863 § 12 og med betydelige, forfatningsmæssige Rettigheder, s. Forfl. 1855 §§ 5, 15, 20, 22, 54, Grl. 1863 §§ 5, 6, 13, 19, 58, 59. Grunden til den Vægt, der saaledes lagdes paa Bestemmelserne om Geheimestatsraadet, laa væsentlig i dettes Betydning som en for hele Monarkiet fælles Institution. Efterat denne Betydning er bortfalden ved Hertugdømmernes Afstaaelse og Ophævelsen af Adskillelsen mellem fælles og særlige Anliggender, har Grl. 1866 tildels gjenindført Reglerne om Statsraadet i Grl. 1849, omend med ikke uvæsentlige Modifikationer, ligesom den ogsaa har gjenoptaget det her benyttede Navn.
Hvad Statsraadets Sammensætning angaaer, bestemmer Grl. § 15, at Ministrene i Forening udgjøre Statsraadet, hvori Thronfølgeren, naar han er myndig, tager Sæde. Kongen fører Forsædet undtagen i de i Grl. §§ 7 og 8 anførte Tilfælde, hvor der ikke er nogen Konge, som kan føre Regeringen. Retten til Sæde i Statsraadet tilkommer herefter samtlige Ministre som saadanne, uden at nogen særlig Beskikkelse dertil er nødvendig. Dette gjælder ogsaa om de ad interim udnævnte Ministre, s. dog Resol. 24. Febr. 1860 i D. T. 1860. 202 og Resol. 30. Marts 1861 i D. T. 1861. 417, samt om de ovenfor i § 42 omtalte Ministre uden Portefeuille, hvis Virksomhed netop skal bestaae i at understøtte Kongen med Raad. Ministerens Sæde i Statsraadet ophører ligefrem ved hans Afskedigelse som Minister, men kan ikke særskilt berøves ham. Thronfølgeren har en forfatningsmæssig Ret til Sæde i Statsraadet, der ligefrem indtræder med hans Myndighed, og som Kongen ikke kan
