210
hvilket fremgaaer dels af den Maade, hvorpaa de foreløbige Love forelægges Rigsdagen, dels af den Form, hvori Rigsdagens Beslutning angaaende Loven affattes, s. nedenfor. Hvilken Indflydelse Rigsdagens Beslutning har paa Lovens Gyldighed, vil blive undersøgt nedenfor i Læren om foreløbige Loves Ophør.
En Undtagelse fra den ovenanførte Regel, at den foreløbige Lov bliver at forelægge Rigsdagen til Behandling og Beslutning, finder dog Sted med Hensyn til saadanne foreløbige Love, hvis Virkning fuldstændig er forbi paa den Tid, de forelægges Rigsdagen. Dette vil gjælde om saadanne foreløbige Love, der enten umiddelbart begrændse deres Virksomhed til en vis, kort Tid eller overlade det til Kongen eller en Minister at afgjøre, naar Lovens Virksomhed skal ophøre, forudsat at dette Tidspunkt er indtraadt inden Lovens Forelæggelse. Som Exempel herpaa vilde foreløbig Lov 19. Sept. 1857 kunne nævnes, saafremt den i Henhold til Lovens § 4 udstedte Bekjendtgj. 28. Nov. 1857 var ud kommen inden Rigsdagens Sammenkomst. Derimod vil det nedenfor blive paavist, at den uden Begrændsning med Hensyn til Varigheden udstedte foreløbige Lov ikke retsgyldig kan ophæves af Administrationen, men kun ved en ny foreløbig Lov, som da paa sædvanlig Maade bliver at forelægge Rigsdagen i Forbindelse med den ved samme ophævede, foreløbige Lov. Med Hensyn til Love af den ovennævnte Beskaffenhed ansees det for tilstrækkeligt, at de meddeles Rigsdagen til Efterretning, idet der kun vil være Anledning til at undersøge, om Loven er udstedt i Overensstemmelse med Grl. § 25, og om der med Hensyn til samme skulde være Grund til at gjøre noget ministerielt Ansvar gjældende. Findes der ikke Grund hertil, vil intet Videre være at foretage, s. Folkethingstidende 1. ordentlige Samling 1669—70.
Alle andre foreløbige Love blive derimod at forelægge Rigsdagen til Behandling og Beslutning i Overenstemmelse med de om Lovforslag i Almindelighed gjældende Regler,
