212
Lov 17. Dec. 1863 om Forsørgelsen af tjenstgjørende Miliiaires Familier, der, skjøndt den kun skulde gjælde for de daværende, extraordinaire Forhold, i det Væsentlige ordret er gjentaget ved Lov 12. Marts 1864, og paa den anden Side foreløbig Lov 5. Mai 1865 om Ophævelse af Lærernes Ret til Andel i Skolepenge, der, skjøndt den indeholdt en Bestemmelse af blivende Betydning, er stadfæstet med et Tillæg ved Lov 16. Febr. 1866.
Hovedsagen er imidlertid, at den foreløbige Lov billiges ved den endelige Lov, og dette kan tilkjendegives dels ved udtrykkelige Ord, s. de ovenanførte Exempler paa udtrykkelig Stadfæstelse af den foreløbige Lov, dels indirekte ved den Maade, hvorpaa den foreløbige Lov nævnes i den endelige, s. f. Ex. Lov 29. Marts 1850 om den direkte Handel, Lov om Krigskat 15. Mai 1850 § 9, mfl., dels alene stiltiende derved, at der udkommer en ny Lov, der ganske eller væsentlig har samme Indhold, som den foreløbige, s. de ovenanførte Exempler.
§ 53.Den foreløbige Lovs Ophør.
Den foreløbige Lovs vigtigste Eiendommeligheder vise sig med Hensyn til den Maade, hvorpaa den kan ophøre. Medens dens foreløbige Lov nemlig kun sjeldnere vil ophøre paa samme Maade, som en almindelig Lov, gives der forskjellige Fakta, der bevirke den foreløbige Lovs Ophør, medens de ikke have nogen Indflydelse paa en sædvanlig Lovs Gyldighed. Som Omstændigheder, der bevirke, at den foreløbige Lov taber sin Gyldighed, kan man nævne følgende:
1.Udløbet af den Tid eller Ophøret af den Tilstand, for hvilken den var given. Som i § 52 berørt, bortfalder imidlertid ikke herved Nødvendigheden af Lovens Forelæggelse for Rigsdagen til Efterretning.
2.Lovens Ophævelse. Nogle have ment, at den foreløbige Lov maatte kunne ophæves ved en kongelig Anordning, da den i sit Væsen er en kongelig Anordning, der har en midlertidig Virkning som Lov, s. Scheel: Privat-
