Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Første Del.pdf/270

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

248

Lov, s. f. Ex. Lov 6. April 1850, Stempellov 19. Febr. 1861 § 75, mfl. Forsaavidt Betingelserne derfor ere tilstede, vil Bevillingen ogsaa kunne meddeles eller dens Meddelelse hjemles ved en foreløbig Lov, s. foreløbig Lov 29. Dec. 1857 om Rentebevillinger.

6.Bevillingens Meddelelse er, selv om den er bunden til faste Lovregler, en Naadessag. Den private Ansøger kan derfor ikke, naar Regeringen negter at meddele Bevillingen, fordre sig samme tilkjendt ved Domstolene, ligesom han heller ikke ved Dom kan faae det Spørgsmaal afgjort, om Regeringen er berettiget til at meddele den paagjældende Bevilling, s. Jur. Ugeskr. 1859. 46. Derimod ere Domstolene berettigede og forpligtede til at undersøge, om de faktiske Forudsætninger, der maae antages at have ligget til Grund for Bevillingens Meddelelse, ere tilstede, s. Høiesteretstidende 1862. 78. Fremdeles tilkommer det i Alminde lighed Domstolene at afgjøre de Spørgsmaal, som maatte opstaae angaaende Bevillingens Fortolkning. Imidlertid er det ved visse Arter af Bevillinger almindeligt, at det paa lægges den Privilegerede at være det udfærdigende Ministeriums Kjendelse underkastet i alle de Tilfælde, hvor det kommer an paa at fortolke Privilegiets Ord og Mening, s. Cirk. 25. Mai 1824, jfr. Lov om offentlige Politisager 11. Febr. 1863 § 3. Denne Fortolkningsret, hvortil Bevillingshaveren ved Bevillingens Modtagelse har givet sit Samtykke, kan ikke antages at være bortfaldet ved Grl. §§ 2 og 73, jfr. Grl. 1849 §§ 2, 78, s. Jur. Ugeskr. 1851. 579; meui Øvrigt paalægger den ommeldte Klausul blot den Privilegerede en Forpligtelse, men stifter ingen Ret for ham, og Ministeriet maa derfor, naar det foretrækker det, kunne overlade Sagen til Domstolenes Afgjørelse, s. Schlegels Samling af Høiesteretsdomme I 644. Derhos kan Ministeriets Fortolkningsret kun antages at angaae saadanne Tilfælde, hvor der spørges om Bevillingshaverens Forhold til det Offentlige, hvorimod Ministeriets Skjøn, hvad enten det falder ud til Gunst eller til Skade for Bevillingshaveren, ikke kan være afgjørende,