258
fogder, Toldassistenter, Skrivere, Bude, underordnede Expedienter, osv., s. Straffelov 1866 § 100, Motiverne S. 134, Lønningslov 31. Marts l860 § 4, 19. Febr. 1861 § 25, mfl. Begrebet Embedsmand maa vel adskilles fra Øvrighed, hvorved forstaaes saadanne Personer eller Autoriteter, der paa Statens Vegne kunne optræde befalende ligeoverfor Undersaatterne, s. Ørsteds Haandbog 3. B. 8 og Statsforvaltningsretten. Paa den ene Side tilkommer en saadan Myndighed ikke alle Embedsmænd, paa den anden Side kan den tilkomme Personer, der ikke kunne betragtes som Embedsmænd, saasom den tidligere patrimonielle Øvrighed.
Fra det sidstangivne Begreb om Embedsmænd maa derfor udsondres Følgende:
1.Bestillingsmænd, selv om der maatte være tillagt dem kongelig Bestalling, s. Straffelovens § 100, Motiverne S. 134.
2.De, der vel have at udføre Statens Forretninger, men hvis Hverv i saa Henseende ikke beroer paa en særlig Overdragelse fra Statsmagtens Side. Fra Begrebet Embedsmænd maatte derfor uden Tvivl udelukkes de tidligere patrimonielle Øvrigheder, hvis Adkomst til dømmende eller Øvrighedsmyndighed blot hvilede paa Besiddelsen af en fast Eiendom. Det Samme maatte vistnok gjælde om de Præster og Birkedommere, som i tidligere Tid udnævntes af de privilegerede Sædegaardseiere og Lensbesidderne, saa længe indtil kongelig Stadfæstelse blev foreskrevet ved Reskr. 1. Juli 1690, Fdn. 23. Mai 1696. Endelig maae ude lukkes de Personer, der ved at udføre Statens Forretninger kun opfylde en almindelig, personlig Borgerpligt, s. Lov om Kjøbenhavns Politi 11. Febr. 1863 § 13, Grl. § 90, Værnepligtslov 2. Marts 1861, Brandpolitilov s. D. § 33, Straffelov § 99, jfr. § 98. Disse Personer kunne end ikke betragtes som Bestillingsmænd, s. Straffelovens § 100. 2. M., der, selv hvor de ere tilkaldte af Retten eller Øvrigheden, kun med Hensyn til Strafbarheden at de mod dem udøvede Voldsgjerninger sætter dem lige med Bestillingsmænd.
