Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Første Del.pdf/279

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

257

i en saa vid Betydning, at derunder indbefattes Enhver, som har Forretninger at udføre for en offentlig eller privat Institution[1]), saasom en Kommune, en Stiftelse, s. alm. Kassefdn. 8. Juli 1840 § 1, Pensionslov 5. Jan. 1851 § 1 ; men i egentlig og sædvanlig Forstand tænkes dog ved Embeds mand nærmest paa en Statsembedsmand, hvorved uden Tvivl maa forstaaes Enhver, hvem det ved en særlig Akt af Statsmagten er overdraget at udføre Statens Forret ninger. I snevrere Forstand skjelner man atter mellem egentlige Embedsmænd og Bestillingsmænd, s. Kassefdn. 8. Juli 1840 § 1, Straffelov 1866 §§ 98, 100—102, 144. Begrebet om en egentlig Embedsmand synes da at maatte bestemmes som den, hvem det af Statsmagten er overdraget selvstændig at virke for de egentlige Statsformaals Fremme, navnlig for Udførelsen og Overholdelsen af de Love og Retsforskrifter, ved hvilke Virksomheden for de forskjellige Statsformaal reguleres. Derimod er det neppe noget afgj ørende Kriterium, om det er betroet den Paagjældende at afgjøre de forefaldende Sager med juridisk Virkning. Paa den ene Side kan en saadan Myndighed i begrændset Omfang være betroet Personer, der utvivlsomt maae henregnes til Bestillingsmænd, saasom Toldassistenter, s. Straffelov 1866 § 100, smh. med Motiverne S. 134—35, paa den anden Side kan en slig Myndighed fremtræde som noget Underordnet og Akcessorisk ved egentlige Embeder, saasom med Hensyn til Officerer, Lærere, osv. Ved Bestillingsmænd forstaaes da saadanne Statsfunktionairer, der vel have at udføre Statens Forretninger, men som ikke selvstændig kunne virke for Statens Formaal, idet de væsentlig ere at betragte som Medhjælpere for de egentlige Embedsmænd og kun efter nærmere Instrux have at udføre et dem særlig overdraget Hverv eller visse mindre betydningsfulde Forretninger, saasom Politibetjente, Sogne-


  1. Derimod kan Ordet ikke bruges om den, der har Forretninger at udfare for en privat Mand.

Holck: Statsforfatnings-Ret. I.

17