Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Første Del.pdf/278

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

256

falder, forsaavidt det kun kan bestaae som lønnet Post, og at Embedsmanden afskediges med Pension efter Pensionsloven. Det er imidlertid af forskjellige Grunde hensigtsmæssigt, at Embedslønningerne ordnes ved særlige Lønningslove, der da blive at lægge til Grund for den aarlige Finantslov, og saadanne ere ogsaa efterhaanden tilveiebragte for den overveiende Del af Embedsmændene, s. navnlig Lov 31. Marts 1860, flere Love 19. Febr. 1861, Love 11. Marts 1851, 27. Jan. 1852, to Love 21. Juni 1856, 8. Dec. 1859, 25. Juli 1867, mfl. I de nyere Lønningslove tilføies sædvanlig en Bestemmelse om, at Loven inden Udløbet af et vist, i Almindelighed femaarigt Tidsrum skal underkastes en almindelig Revision, s. Lov 31. Marts 1860 § 13, Lov om Retsbetjentes Lønning 19. Febr. 1861 § 11, Lov om Lønninger for Embedsmænd under Ministerierne 19. Febr. 1861 § 29, Lov om Hærens Lønninger 25. Juli 1867 § 44, mfl.

§ 60.Om Kongens Myndighed ligeoverfor Statens Embedsmænd.A. Begrebet Embedsmand.

I Grundlovens § 17, s. Grl. 1849 § 22, Forfl. 1855 § 16, Grl. 1863 § 14, indeholdes forskjellige Bestemmelser om Kongens Ret til at ansætte, forflytte og afskedige Embedsmænd samt om Embedsmændenes grundlovmæssige Stilling, jfr. ogsaa Grl. §§ 56, 58, 73 og 3. midl. Best. Forinden vi imidlertid gaae over til Fremstillingen af disse Regler, vil det være hensigtsmæssigt, at undersøge, hvad der forstaaes ved en Embedsmand, og navnlig, i hvilken Betydning dette Ord er brugt i Grundloven.

Begrebet Embedsmand[1]) kan bestemmes paa dobbelt Maade, dels materielt med Hensyn til de med Embedet forbundne Funktioner, dels formelt med Hensyn til, om den Paagj ældende har kongelig Udnævnelse til eller Stadfæstelse af sin Stilling. Bestemmes det materielt, kan det vel tages


  1. Den i ældre Love sædvanlige Betydning af Ordet som enstydigt med Haandværker, s. endnu L. 2—22—67, er nu ganske forsvunden.