263
§ 61.Fortsættelse.B. Om Kongens Ret til at ansætte, forflytte og afskedige Embedsmænd.
1.Med Hensyn til Udnævnelsen af Embedsmænd bestemmer Grl. § 17, 1. M., at Kongen besætter alle Embeder i samme Omfang, som hidtil, jfr. Pensionslov 5. Jan. 1851 § 1, 24. Febr. 1858 § 1. Herved er altsaa det ovennævnte, formelle Begreb om en kongelig Embedsmand lagt til Grund, idet Kongen fremdeles skal udnævne og stadfæste alle de Klasser af Embedsmænd, som hidtil have behøvet hans Udnævnelse eller Stadfæstelse. Paa den ene Side udkræves altsaa fremdeles Kongens Udnævnelse til forskjellige Stillinger, der ikke kunne betragtes som Statsembeder, s. Straffelov § 100, Motiverne S. 134, paa den anden Side vedbliver den Besættelsesret eller Forslagsret til visse Embeder, som tidligere har tilkommet de administrative Autoriteter eller endog Private, forsaavidt den ikke er hævet ved andre Bestemmelser i Grundloven, s. Grl. § 92, jfr. Grl. 1849 § 97. Da de hidtil gjældende Regler for Afgjørelsen af, til hvilke Embeder kongelig Udnævnelse eller Stadfæstelse var nødvendig, i mange Henseender vare temmelig vilkaarlige, er det for at lette Gjennemførelsen af Forandringer ved Grl. § 17, 2. M. bestemt, at slige Forandringer kunne foretages ved sædvanlig Lov, s. Kommunallov 4. Marts 1857 §§ 12, 13, Lov om Kjøbenhavns Politi 11. Febr. 1863 § 6, Lov om Hærens Ordning 6. Juli 1867 §§ 110, 117, og forskjellige Lønningslove, navnlig 31. Marts 1860 og 19. Febr. 1861. Særlig er der ved Grl. § 13 tillagt Kongen Ret til at udnævne sine Ministre, hvilken Bestemmelse ikke kan forandres ved sædvanlig Lov.
Om Betingelserne for Opnaaelsen af et Embede foreskriver Grl. § 17 kun, at Ingen kan beskikkes til Embedsmand, som ikke har Indfødsret. Da denne Bestemmelse ikke saaledes, som Forskriften i Paragraphens 1. Membrum, kan forandres ved sædvanlig Lov, er Indfødsret altsaa gjort til en grundlovmæssig Betingelse for Embeders Opnaaelse.
