265
af grovere Misbrug ved Dom kunne forbryde deres Stilling, s. Instrux 7. Dec. 1771 §§ 24, 27, jfr. 1. 9. 11[1]), og ligesom der i visse Tilfælde haves speciel Hjemmel til Afskedigelse eller Suspension ad administrativ Vei, s. Fdn. 23. Apr. 1781 § 29, Cirk. 10. Febr. 1855, Instrux 15. Juni 1813 § 22 (i Lovsamlingen for 1814), saaledes maa det vistnok ogsaa antages, at Regeringen maa kunne tilbagekalde sin Udnævnelse eller Stadfæstelse med den Virkning, at de miste Retten til at udføre de dem hidtil betroede Statsforretninger, hvorimod en videregaaende Ret i Mangel af positiv Hjemmel neppe kan tillægges Regeringen, s. dog Landsthingstidende 2. Session 253—54, 270, Anhang B. 21. Ligeledes synes Kongen i andre Tilfælde, hvor han har meddelt Stadfæstelse paa en af en anden Autoritet eller Korporation foretagen Udnævnelse eller Beskikkelse, at maatte kunne tilbagekalde den saaledes meddelte Stadfæstelse med den Virkning, at den Paagjældende ikke længere med Gyldighed kan udføre Statsforretninger, hvilket navnlig vil have Betydning med Hensyn til Præsterne ved de anerkjendte Trossamfund. Fra den positive Regel i Kommunallov 4. Marts 1857 §§ 12, 13 kan neppe hentes nogen afgjørende Indvending herimod.
Særlig tillægger Grl. § 13 Kongen Ret til at afskedige sine Ministre, hvilken Regel ikke, saaledes som den ovennævnte Hovedregel, kan forandres ved Lov.
I Forbindelse med den nysnævnte Forskrift om, at Kongen kan afskedige de af ham ansatte Embedsmænd, bestemmer Grl. § 17, at disses Pension fastsættes i Overensstemmelse med Pensionerne, s. Lov 5. Jan. 1851, 24. Febr. 1858, 4. Dec. 1863. Kun for Præsternes Vedkommende bestemmes Pensionerne efter de hidtil fulgte Regler, s. Grl. 1849. 2. midl. Best, Lov 5. Jan. 1851 § 12. Ved den anførte Bestemmelse i Grl. § 17 er der tilsikkret de paa gjældende Embedsmænd en grundlovmæssig Pensionsret, der i fornødent Fald kan gjøres gjældende ved Domstolene, s. Lov 24. Febr. 1858 § 17, 4. Dec. 1863 § 19, Høiesterets-
- ↑ Se Lov 26. Mai 1868 § 14.Udg. Anm.
