Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Første Del.pdf/288

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

266

tidende 1862. 579, og hvorved dels Embedsmanden erholder Betryggelse mod vilkaarlig Afskedigelse, dels Rigsdagen ved Finantslovens Behandling faaer Leilighed til at kontrollere Regeringens Brug afAfskedigelsesretten. En saadan grundlovmæssig Pensionsret i Tilfælde af Afskedigelse er dog kun tillagt de af Kongen ansatte Embedsmænd, og Betingelsen for samme er altsaa dels, at Vedkommende har kongelig Ansættelse, dels at han er Embedsmand, hvorved i Overensstemmelse med de før Grundloven fulgte Pensionsregler kun kan forstaaes en egentlig Statsembedsmand. Herved udelukkes imidlertid ikke, at Pensionsloven ogsaa kan tillægge andre Funktionairer Ret eller Adgang til Pension, s. Lov 5. Jan. 1851 §§ 1, 2, 24. Febr. 1858 §§ 1, 2, eller at Pensionsloven kan bestemme de nærmere, fornødne Begrændsninger for Pensionsretten. I denne Henseende fordre de nævnte Pensionslove som almindelige Betingelser, at Embedsmanden er udnævnt af Kongen, at han er fast ansat paa Livstid, saa at Udnævnelser paa Tid eller paa Opsigelse eller blotte Konstitutioner ikke give Pensionsret, at han er lønnet af Staten, og at Embedet ikke hører til dem, der efter de tidligere Regler ikke gave Adgang til Pension, s. Lov 5. Jan. 1851 § 1, 24. Febr. 1858 § 1. Endelig fordre de nysnævnte Love, at Embedsmanden afskediges paa Grund af Alder, Svagelighed eller anden ham utilregnelig Aarsag, s. L. 1851 § 1, 1858 § 1. Ubetinget tabes Pensionsretten, naar Embedet forbrydes, s. L. 1851 § 5, 1858 § 7; og naar Embedsmanden afskediges paa Grund af Misligheder, der uden at medføre Embedets Forbrydelse svække den for hans Stilling nødvendige Agtelse og Tillid, bestemmes hans Pension ikke i Henhold til Pensionslovens almindelige Regler, men beroer paa den lovgivende Magts Bestemmelse, s. L. 1851 § 6, 1858 § 8. Med Hensyn til Fortolkningen af disse Forskrifter henvises til Statsforvaltningsretten, jfr. Høiesteretstidende 1862. 578, Rigsraadstidende 3 Session 1286 ff., Anhang B 411—34. Om den Pensionsret, der udenfor Grundlovens Forskrifter er tillagt visse Funktionairer, s. Lov