268
retninger paa et andet Sted, f. Ex. naar en Officer hensættes til en anden Afdeling af samme Vaabenart, s. Lov om Hærens Ordning. 6. Juli 1867 § 116. I Tilfælde af den sidstnævnte Art maa Embedsmanden efterkomme det givne Paalæg uden derpaa at kunne støtte nogen Ret til Afsked med Pension. Efter den anførte Grundlovsbestemmelse har Kongen imidlertid ogsaa Ret til at foretage en egentlig Forflyttelse af Embedsmænd. En saadan kan betragtes som indeholdende dels en Afskedigelse fra det tidligere Embede, dels en Udnævnelse til et nyt, og denne Opfattelse ligger ogsaa til Grund for Bestemmelsen i Grl. § 17, idet denne tillægger Embedsmanden Valget mellem at modtage den nye Udnævnelse og at afslaae denne og modtage Afskedigelse fra det tidligere Embede, i hvilket sidste Tilfælde han har Krav paa Pension efter Pensionslovens almindelige Regler. Grl. § 17 betinger i Øvrigt Kongens Ret til at forflytte Embedsmanden uden hans Samtykke af, at denne ikke derved taber i Embedsindtægter; men en nærmere Indgaaen paa Fortolkningen af denne Bestemmelse og paa de Spørgsmaal, der kunne opstaae om Forholdet mellem det gamle og det nye Embede, om faste Indtægters Forhold til uvisse, om Bestemmelsens Anvendelighed med Hensyn til Embeder i Bilandene og Kolonierne osv., er uden praktisk Interesse, da saavel Regeringen, som den paagjældende Embedsmand i ethvert Tilfælde vil kunne fordre Sagens Afgjørelse ved Afskedigelse med Pension i Henhold til Pensionsloven. Det nævnte Tillæg var derfor ogsaa udeladt i Forfl. 1855 § 16 og Grl. 1863 § 14.
Fra Reglerne i Grl § 17 om Kongens Ret til at afskedige og forflytte Embedsmænd indeholder Grl. § 73 en Undtagelse, idet Dommerne ikke kunne afsættes uden ved Dom, ei heller forflyttes mod deres Ønske. Denne Undtagelse, der umiddelbart er knyttet til den foregaaende Forskrift om, at Dommerne i deres Kald alene have at rette sig efter Loven, sigter til at bevare Dommernes fuldstændige Uafhængighed, der ikke vilde være tilstrækkelig betrygget,
