272
dring, jfr. ogsaa den forandrede Affattelse i Forfl. 1855 § 16, Grl. 1863 § 14. Der vilde saaledes neppe være Noget til Hinder for ved Lov at bestemme, at Embedsmænd ikke kunde afskediges eller forflyttes, saalænge de vare Medlemmer af Rigsdagen.
Som en anden Bestemmelse, der værner om Embedsmændenes Uafhængighed, kan nævnes Grl. § 56, hvorefter Embedsmænd, som vælges til Rigsdagsmænd, ikke behøve Regeringens Tilladelse til at modtage Valget. Endelig kan som en Bestemmelse, der angaaer Embedsmændenes Forhold, nævnes Grl. §58, 2. M.
Fjerde Underafsnit.Om andre Grene af Kongens udøvende Magt.
§ 62.Om Kongens Myntret.
Ifølge Grl. § 28, s. Grl. 1849 § 33, Forfl. 1855 § 51, Grl. 1863 § 53, har Kongen Ret til at lade slaae Mynt i Henhold til Loven. Under Lovgivningsmagten henhøre navnlig Bestemmelser om Myntens Lødighed og Gehalt, s. Lov 4. Juni 1856, Skr. 29. April 1854, s. Udkast til Myntlov i Rigsraadstidende 2. ordentlige Samling Anhang A 1235 ff., om nye Inddelinger af Mynten, s. Folkethingstidende 5. Session 3167—68, 3171—72, jfr. dog Bkg. 10. Febr. 1854, samt om Inddragelse af hidtil gjældende Myntsorter, s. Lov 2. April 1855; endelig er ogsaa en Lov antaget for nødvendig til en forandret Benævnelse af den gjældende Myntfod, s. L. 10. Febr. 1854. Derimod er det Kongen, som lader Mynten slaae i sit Navn, som bestemmer Udmyntningens Størrelse, s. dog Rigsraadstidende 1. ordentlige Samling Anhang B 485, og som fastsætter Myntens Præg, s. Bkg. 16. Febr., 25. Apr., 8. Sept 1854, 2. Aug., 24.Dec. 1856, 18. Juni 1857, 17. Marts, 4. Mai 1864, 1. Sept. 1866. Imidlertid maae de med Myntningen forbundne Udgifter bevilges ved Finantsloven. De lovlig kourserende Mynter skulle med Undtagelse af Guldmynterne modtages som tvunget Betalingsmiddel saavel mellem Mand og Mand, som i de kongelige Kasser, dog med en vis Begrændsning for de mindre Mynters Vedkommende, s. Fdn. 31. Juli 1818 §§ 7, 8.
