274
Udstedelse, i alt Fald, naar deres paalydende Sum ikke er større, end at de kunne betragtes som Omløbsmidler, s. Skr. 25. Juni 1851 med Anm. Med Hensyn til de rentebærende Kreditbeviser, som udstedtes i Henhold til Fdn. 5. Juni 1848, Lov 15. Mai 1850, 27. Jan. 1851, 26. Aug. 1864, jfr. Bkg. 30. Sept. s. A. og 27. Marts 1866, jfr. Bkg. 18. Sept. s. A., som lød paa indtil 100 Rd., s. dog Bkg. 18. Sept. 1866, og som skulde modtages i de kongelige Kasser, men ikke mellem Mand og Mand, blev ogsaa Bankbestyrelsens Samtykke til det sidstnævnte Punkt indhentet, s. Fdn. 1848 § 4, L. 1850 § 13, 1851 § 14, 1864 § 3, 1866 § 3.
Nationalbankens Sedler skulle modtages saavel mellem Mand og Mand, som i de kongelige Kasser, s. Fundats 5. Jan. 1813 § 4, Oktroi 4. Juli 1818 §§ 19, 20, Pl. 13. Mai 1845. Til Udstedelsen af nye eller Inddragelsen af gamle Sedler udfordres ikke Rigsdagens Samtykke, s. Bkg. 3. Dec. 1850, 25. Sept. 1860, 5. Jan. 1866, mfl. Derimod synes en Forøgelse af den cirkulerende Seddelmasse kun at burde skee ifølge Lovhjemmel, hvilket dog ikke er anerkjendt af Regeringen, s. Reskr. 4. Okt. 1854, 21. Okt. 1859.
§ 63.Om Kongens Myndighed over Land- og Sømagten.
Grl. 1849 § 23 indeholdt en udtrykkelig Tilkjendegivelse om, at Kongen har den høieste Myndighed over Land- og Sømagten. Denne Forskrift er ikke gjentaget ved de senere Forfatningslove, men Grunden hertil er uden Tvivl kun, at en udtrykkelig Udtalelse heraf efter Sagens Natur og den almindelige Regel i Grl. § 11 jfr. § 18, maatte antages for overflødig. Kongen er ogsaa ved Udøvelsen af denne sin Myndighed indskrænket ved Nødvendigheden af ministeriel Kontrasignatur, s. Rigsdagstidende 1848—49, 1645—46, 1727—28, jfr. derimod den norske Grundlov 1814 §§ 25, 31; men ifølge Grl. § 13 udfordres denne dog kun til de Lovgivningen og Regeringen vedkommende Beslutninger, og Kongen vil saaledes uden Medvirkning af nogen Minister dels umiddelbart, dels gjennem sine militaire Embedsmænd
