Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Første Del.pdf/306

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

284

umiddelbart af Kongen, dels paa hans Vegne af Regeringsmyndighederne. De fra den udøvende Magt udgaaende, almindelige Forskrifter betegnes som Anordninger, hvilket Udtryk især bruges om dem, der udstedes af Kongen, s. f. Ex. Lov om Eftertryk 29. Dec. 1857 § 23, Næringslov s. D. § 2 Nr. 4, Stempellov 19. Febr. 1861 §§ 6, 91, Adn. 2. Okt 1862, mfl. Det Eiendommelige ved Anordningen er altsaa dels, at den udgaaer fra den udøvende Magt, hvorved den navnlig adskiller sig fra de foreløbige Love, dels at den har en almindeligere Karakter, hvorved den adskiller sig fra de Foranstaltninger eller Afgjørelser, som af den udøvende Magt træffes med Hensyn til et enkelt konkret Tilfælde, saasom en Bevilling, en Embedsbesættelse, en Resolution i en Forsørgelsessag, osv. De fra Kongen udgaaede Anordninger have en vis ydre Lighed med Lovene, idet de have en almindeligere Karakter, idet de indenfor den ved Loven dragne Grændse kunne stifte Ret, idet de maae kontrasigneres af en ansvarlig Minister, s. Grl. § 13, og idet de, ligesom Lovene blive at kundgjøre ved Tinglæsning[1]), s. 1. 3. 7, Fdn. 8. Okt. 1824. I Øvrigt ere de derimod væsentlig forskjellige fra Lovene. Hvad saaledes deres Udspring angaaer, udgaaer Loven stedse fra den lovgivende Magt, hvad enten det nu er den almindelige Lovgivnings magt eller der særlig er indrømmet Kongen en vis lovgivende Myndighed, s. Grl. §25, hvorimod Anordningen stedse udgaaer fra den udøvende Magt. Med Hensyn til Indholdet ere en stor Del af de vigtigste Gjenstande, navnlig Retstilstanden vedrørende, forbeholdte Loven, s. ovenfor § 46; Anordningen maa indskrænke sig til de administrative Forhold, og kan kun ifølge særlig Delegation fra Lovgivningsmagten give Forskrifter med Lovgivningsindhold, s. Lov om Eftertryk 29. Dec. 1857 § 23, Lov 12. Febr. 1862 § 2, mfl. Hvad de paagjældende Bestemmelsers Ophør


  1. Denne Kundgjerelsesmaade er derimod ikke ubetinget nødvendig med Hensyn til de fra Ministerierne udgaaede Anordninger.