283
paahvile Kongen de samme Indskrænkninger, som ellers, saa at, naar et vist Foretagende ifølge Grundlovens almindelige Regler maa hjemles ved Grundlov eller Lov eller Rigsdagens Samtykke, maa den samme Hjemmel tilveiebringes, om Foretagendet end har Hjemmel i en af Kongen afsluttet Traktat, s. dog Skr. 13. Nov. 1860. En modsat Antagelse vilde forudsætte en indskrænkende Fortolkning af de paagjældende Forfatningsbestemmelser, som ikke kan ansees for tilstrækkelig hjemlet ved Grl. § 18. Saafremt derfor Kongen ved en Fredstraktat maatte afstaae Eiendomsretten over en Domaine eller overtage en egentlig Statsgjæld, synes disse Bestemmelser i Henhold til Grl. § 47 at maatte hjemles ved Lov, i hvilken Henseende dog en foreløbig Lov maatte ansees for tilstrækkelig. Ligeledes synes en Lov at maatte udkræves, naar Kongen ved en Handelstraktat maatte foretage Forandringer i Tolden osv., s. Grl. § 47. I Overensstemmelse hermed synes ogsaa det Spørgsmaal at maatte besvares, om Kongen paa egen Haand kan erhverve nye Landstrækninger. Er der kun Tale om et ubetydeligt Territorium, som uden Videre kan sammensmeltes med eller indlemmes i det øvrige Rige, synes der ikke at være Noget til Hinder derfor, saafremt Erhvervelsen ikke er forbunden med særegne Byrder, saasom Statsgjæld, folkeretlige Servituter eller deslige, s. Grl. §§ 18, 47. Er der derimod Spørgsmaal om et større Distrikt, som i alt Fald foreløbig maa regeres af Kongen alene, følger det uden Tvivl af Reglen i Grl. § 4, at Erhvervelsen maa være betinget af Rigsdagens Samtykke.
Femte Underafsnit. Om Kongens Anordningsmyndighed.
§ 65.
Som ovenfor i § 54 berørt, virker den udøvende Magt dels gjennem Forskrifter, der have en almindeligere Karakter, dels gjennem Bestemmelser for de konkrete Tilfælde, og begge disse Virksomheder kunne udøves dels
