Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Første Del.pdf/316

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

294

Anm.Til de under dette Afsnit omhandlede Rettigheder, der uden at kunne betragtes som Eegeringsrettigheder tilkomme Kongen som saadan, maa man uden Tvivl endnu henregne de Rettigheder, der tilkomme Kongen lige over for Medlemmerne af det kongelige Hus ; men disse Rettigheder ville bedst kunne fremstilles i en følgende Afdeling, hyor disse Personers eiendommelige Retsstilling i det Hele vil blive afhandlet.




Femte Afsnit.Om Kongens privatretlige Stilling.

§ 69.Om Kongens privatretlige Stilling i Almindelighed.

Skjøndt Kongen ifølge Sagens Natur og Grl. § 11 har den høieste Myndighed over alle Rigets Anliggender, ville dog Lovgivningens Forskrifter i mange Retninger være bestemmende for hans Retsforhold. Dette gjælder ikke blot om de Forfatningsbestemmelser, der ligefrem gaae ud paa at ordne hans statsretlige eller privatretlige Stilling, men ogsaa den privatretlige Lovgivning vil i Almindelighed afgive Reglen for Kongens private Retsforhold, forsaavidt ikke Afvigelser flyde af positive Forskrifter eller hans hele særegne Stilling. Ligesom det imidlertid er tvivlsomt, om adskillige rent positive Indskrænkninger kunne gjøres gjældende mod Kongen, saaledes kan denne i alt Fald neppe bindes ved nogen Lovbestemmelse, fra hvilken der ifølge Grl. § 27 kan dispenseres. Det er i ethvert Fald klart, at Kongen ved Udfærdigelsen af en særlig, af en Minister kontrasigneret Dispensation kan dispensere sig selv, men det synes end ikke, at Iagttagelsen af denne Form kan ansees for nødvendig. At Kongen med Hensyn til Foretagelsen af privatretlige Handlinger ikke er indskrænket ved Nødvendigheden af nogen ministeriel Medvirkning, følger saavel af Sagens Natur, som af Grl § 13.