295
Medens efter det Anførte den almindelige, privatretlige Lovgivning i Reglen ogsaa vil være anvendelig paa Kongens private Retsforhold, maa det paa den anden Side erindres, at det følger af den Kongen ved Grl. § 12 tilsikkrede Ansvarsfrihed, at han ikke er undergiven Domstolenes Jurisdiktion, og at de af Lovens Anvendelse paa hans private Retsforhold flydende Retsvirkninger saaledes i Reglen ikke kunne gjøres gjældende mod ham, men denne Omstændighed udelukker ikke de paagjældende Retsvirkningers Indtræden; den kan kun have Indflydelse paa de omspurgte Rettigheders Virksomhed, ikke paa deres Gyldighed. Den Lovgivning, om hvis Anvendelse paa Kongens Retsforhold der bliver Spørgsmaal, vil i Reglen være den i Kongeriget gjældende, og der vil kun undtagelsesvis være Spørgsmaal om Anvendelsen af fremmed Ret. I det Følgende skulle vi berøre de vigtigste enkelte Retsforhold, med Hensyn til hvilke Kongen indtager en fra den almindelige Lovgivning mere eller mindre afvigende Retsstilling.
§ 70.Om Kongens rent personlige Retsforhold.
1.Ifølge Grl. § 6, s. Grl. 1849 § 7, Forfl. 1855 § 4, Grl. 1863 § 4, er Kongen myndig, naar han har fyldt sit 18de Aar[1]). Det er klart, at Meningen med denne Forskrift er, at Kongen med den nævnte Alder bliver fuldmyndig, saa at der ikke med Hensyn til ham bliver Tale om den sædvanlige Myndighed under Kurator; thi under en modsat Forudsætning vilde hele Bestemmelsen blive overflødig. Fremdeles følger det af Sagens Natur og Grundlovens almindelige Udtryk, at den fastsatte Myndighedstermin ikke blot gjælder med Hensyn til Regeringssager, s. Grl. § 8, men ogsaa i private Retsforhold, s. ogsaa Grl. 1849 §§ 11 og 15. Den 18 aarige Konge kan derfor paa egen Haand foretage alle de Dispositioner, som ellers ere den fuldmyndige Mand forbeholdte, f. Ex.
- ↑ Jfr. derimod Kongelov 1665 Art. 8, hvorefter Kongens Myndighed indtraadte med det fyldte 13de Aar.
