Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Første Del.pdf/328

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

306

Da Kongens Ansvarsfrihed i private Sager er begrundet i hans særegne Stilling og Værdighed og ikke i nogen Mangel paa Evne til at forpligte sig eller sin Formue, maa den antages at bortfalde, ikke blot ved hans Død, men ogsaa ved hans Nedlæggelse af Kronen. De af Kongen paadragne Forpligtelser ville i det sidstnævnte Tilfælde kunne gjøres gjældende imod ham i Overensstemmelse med de for Medlemmerne af det kongelige Hus foreskrevne Regler, s. Analogien af Kongelov 1665 Art. 25, 1. 2. 1, Grl. 1849, Epilogen. I Tilfælde af Kongens Død ville de paagjældende Fordringer kunne gjøres gjældende for de Skiftekommissairer, som enten af den afdøde Konge dertil maatte være beskikkede, eller som i Mangel heraf beskikkes af den nye Konge, eller ved Søgsmaal mod de myndige Arvinger, der overtage Boet, forsaavidt et saadant Søgsmaal efter disses personlige Stilling kan tilstedes.

I Forbindelse med det Ovenanførte kunne her endnu mærkes Bestemmelserne i Resol. 10. Marts 1786, der endog indskrænker Adgangen til at erholde Arrest og Exekution hos dem, der høre til de kongelige Hofstater eller have Bopæl i Christiansborg Slot med flere kongelige Bygninger, s. Bang og Larsens Procesmaade § 222 Nr. 8 og § 256.