305
afsagte Dom maa da være bindende saa vel for ham, som for den Private; dog synes det ikke at kunne tilstedes at paalægge Kongen Processens Omkostninger; thi den Omstændighed, at disse have en mere akcessorisk Karakter og derfor kunne paalægges en Part, uden at der er stevnet dertil, s. Nellemann: den ordinaire civile Procesmaade S. 172 nederst, kan neppe berettige til i Modstrid med Grl. § 12 at paalægge Kongen et Ansvar.
At den Sagsøgte kan fremsætte Modfordringer mod Kongens Søgsmaal, forsaavidt disse undtagelsesvis kunne gjøres gjældende ved en simpel Indsigelse, og at det paa den anden Side ikke kan tilstedes ham at anlægge Kontrasøgsmaal med den Virkning, at dette under nogensomhelst Forudsætning skulde kunne lede til positiv Dom over Kongen, er vistnok klart. Derimod taler Mere for, at det kan tilstedes den Sagsøgte at anlægge Kontrasøgsmaal mod Kongens Befuldmægtigede, forsaavidt dette blot gaaer ud paa Forsvar mod Hovedsøgsmaalet, s. 1. 2. 23, jfr. 1. 4. 21, da man ogsaa i andre Retninger, saasom med Hensyn til fremmede Gesandter er mere tilbøielig til at lægge Vægt paa det Øiemed, hvori Kontrafordringen gjøres gjældende, end paa den Form, hvorunder det fremtræder, s. Larsens samlede Skrifter I 3. 93, Nellemann: den ordinaire civile Procesmaade S. 182—83 Noten.
Fra Søgsmaal mod Kongen eller den ham personlig tilhørende Formue maa man vel adskille Søgsmaal mod Statskassen eller dennes forskjellige Afdelinger. Saadanne Søgsmaal kunne gyldig indbringes for Domstolene og lede til Dom over vedkommende Minister paa Statskassens Vegne. Kun bliver Sagen ikke at behandle ved Forligskommissionen, s. Fdn. 10. Juli 1795 § 23, og Dommen pleier ikke at forsynes med Exekutionstermin og Tvangsklausul, hvilken sidste Afvigelse fra den sædvanlige Domsform, dog efter den ved Grundloven foretagne Adskillelse mellem Kongens og Statens Midler neppe har nogen bestemt Nødvendighed for sig, s. ogsaa Søretsdom i Jur. Ugeskr. 1853. 335.
Holck: Statsforfatnings-Ret. I.
20
