11
5.Enhver af Forsamlingerne skulde ordentligvis indkaldes til Møde hvert andet Aar, Østifternes Forsamling i Roskilde, Jyllands i Viborg, s. Adn. 1831 § 7, Fdn. 1834 § 50. Forsamlingen afgjorde selv Gyldigheden af de stedfundne Valg og valgte selv sin Præsident og Vicepræsident; s. Fdn. 1834 § 56 ff. Derimod vedtog den ikke selv sin Forretningsorden, men denne var fastsat ved Fdn. 15. Mai 1834.
6.Forhandlingerne mellem Stænderne og Regeringen førtes ikke gjennem Medlemmerne af Regeringen, men gjennem en af Kongen udnævnt Kommissarius s. Fdn. 1834 §§ 51—53.
7.Stændernes Forhandling vare ikke offentlige, men det Væsentligste af dem bragtes til offentlig Kundskab ved en officiel Stændertidende, s. Fdn. 1834 § 87, Pl. 13. Oct. 1841, Cirk. 26. Sept. 1835. Dog holdtes Forsamlingerne i 1848 offentlig.
Det fremgaaer af det Ovenanførte, at Provindsialstænderne til Trods for deres Navn ikke kunde betragtes som en egentlig Stænderinstitution. Dels var det ikke de middelalderlige Stænder, men de forskjellige Klasser af Grundbesiddere, der vare repræsenterede i Stænderforsamlingen, dels fremtraadte der ikke i denne nogen Adskillelse mellem de forskjellige Klasser af Medlemmer, og navnlig foregik Afstemningen ikke efter Kurier, men viritim, og endelig havde de Deputerede kun at rette sig efter deres samvittighedsfulde Overbevisning om, hvad der kunde fremme det almindelige Vel, og kunde ikke bindes ved nogen Instrux fra Vælgerne, s. Fdn. 15. Mai 1834 § 68, jfr. derimod med Hensyn til de ældre Rigsdage Larsens samlede Skrifter, I. 1. 375. Derimod maatte Provindsialstænderne nærmest betragtes som en Folkerepræsentation gjennem Klassevalg, skjøndt den Omstændighed, at Valgretten kun var tillagt Grundbesidderne, gjorde Folkets Repræsentation mindre fuldstændig.
