12
§ 7. Provindsialstændernes Rettigheder.
1.Ifølge Adn. 28. Mai 1831 § 4 vilde Kongen, forinden han udgav nogen Lov, der havde Forandring i Undersaaternes personlige eller Eiendomsrettigheder eller i Skatterne og de offentlige Byrder til Gjenstand, lade Udkastet til en saadan Lov for begge Stænderforsamlinger, eller forsaavidt den kun angik en eller flere enkelte Provindser, da for de Provindsialstænder, hvorunder samme hørte, for at Stænderne kunde tage Lovforslaget under Overveielse og derover afgive Betænkning.
Gjenstanden for Provinsialstændernes raadgivende Virksomhed var herefter kun Love, ikke administrative Forskrifter. Som Følge heraf bleve de aarlige Statsbudgetter, som i Henhold til Reskr. 11. April 1841 offentliggjordes, ikke forelagte Stænderne til Betænkning; thi hvor Meget der end kan tale for at indrømme Folkerepræsentationen en Medvirkning ogsaa i denne Henseende, kan Budgettet dog i Mangel af positiv Bestemmelse ikke betegnes som en Lov, s. Kundgj. 4. Juli 1842 III Nr. 3, 7. Okt. 1842 III Nr. 5. Heller ikke kunde Meddelelsen af Bevillinger antages at udkræves Stændernes Medvirkning, s. Kundgj. for Slesvig 3. Juli 1844 II Nr. 6. Derimod er det en Selvfølge, at Stændernes Krav paa Medvirkning ikke kunde udelukkes derved, at en Bestemmelse, der ifølge sin Natur og Indhold maatte betragtes som en under Stændernes Kompetence henhørende Lov, indklædtes i Form af en administrativ Bestemmelse, idet den udstedte som Reskript, Cirkulaire osv.
Det var fremdeles ikke alle Love, der skulde forelægges Stænderne, men kun saadanne, som gik ud paa en Forandring i Undersaatternes personlige eller Eiendomsrettigheder eller i Skatterne og de offentlige Byrder, s. Adn. 1831 § 4. Skjøndt den Omstændighed, at Skatterne og de offentlige Byrder nævnes særskilt, ved Siden af Undersaaternes personlige eller Eiendomsrettigheder, kunde tale for at tage disse Udtryk i en temmelig indskrænket Betydning,
