Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Første Del.pdf/330

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

308

hvorimod de agnatiske Prindsesser, som have indgaaet Ægteskab, og samtlige Kognater uden Tvivl maae udelukkes fra Begrebet.

Samtlige de førstnævnte Personer maae efter Ordets naturlige Betydning betragtes som henhørende til det konge lige Hus eller den kongelige Familie. De ere enten ved Fødselen eller ved Ægteskab blevne Medlemmer af samme, uden at denne deres Stilling er bleven forandret ved noget senere Faktum, og allerede deres Navn betegner dem som Medlemmer af Kongehuset. Derimod træde de agnatiske Prindsesser ved at indgaae Ægteskab over i en anden Familie, i Almindelighed et andet Fyrstehus, de blive undergivne de for dettes Medlemmer gjældende Regler, og de opgive det Navn, der betegnede dem som Medlemmer af det Kongehus, fra hvilket de nedstamme. Det Samme gjælder saa meget mere om de paagjældende Prindsessers Børn og andre Descendenter. At de agnatiske Prindsesser, der have indgaaet Ægteskab, og deres Descendenter ikke kunne betragtes som Medlemmer af Kongehuset, bestyrkes fremdeles ved en Betragtning af Grunden til, at Lovgivningen har tillagt Medlemmerne af Kongehuset en særegen Retsstilling og navnlig paa den ene Side tildelt dem visse fortrinlige Rettigheder, paa den anden Side paalagt dem visse særegne Indskrænkninger. Grunden hertil kan aabenbart ikke søges i det blotte Slægtskabsforhold til Kongens Person, men i de Paagjældendes Forhold til selve Thronen. De ovennævnte Personer, som vi have betegnet som Medlemmer af Kongehuset i dette Ords naturlige Betydning, staae nu aabenbart i et ganske andet og nærmere Forhold til Thronen end andre Slægtninge af Kongen. De have enten en ligefrem Arveret til Thronen eller have dog som henhørende til en arveberettiget Persons Familie i Ordets strengeste Forstand et naturligt Krav paa at indtage en Retsstilling, der er forskjellig fra de øvrige Statsborgeres, ligesom de endelig i Reglen ville opholde sig her i Landet og saaledes ville