309
kunne undergives de særegne Bestemmelser, som Lovgivningen med Hensyn til dem anseer for nødvendige. De kognatiske Beslægtede og de agnatiske Prindsesser, der have indgaaet Ægteskab, have derimod enten ingen Arveret til Thronen eller dog kun en subsidiair Arveret, og i Almindelighed vil allerede den Omstændighed, at de opholde sig i fremmede Lande og ere undergivne de for et andet Fyrstehus gjældende Regler, for Størstedelen udelukke Anvendelsen af de særegne Forskrifter om Medlemmerne af det danske Kongehus. Det kan derfor ikke antages, at de Lovbestemmelser, der foreskrive særegne Regler for det danske Kongehuses Medlemmer, have tænkt paa de nævnte Personer, og under denne Forudsætning vil den Omstændighed, at de faktisk opholde sig i Landet og saaledes fuldstændig kunne undergives de for det danske Kongehus gjældende Regler, hvilket navnlig vil være Tilfældet, naar der er Tale om en Prindsesse, der har indgaaet Ægteskab med en Privatmand, ikke kunne berettige til at inddrage dem under det statsretlige Begreb om Kongehusets Medlemmer.
Imidlertid kan Sagen efter den positive Lovgivning stille sig anderledes, og dette kan navnlig være Tilfældet, hvor ogsaa Kognaterne have Arveret til Thronen. Efter Kongeloven maatte det saaledes uden Tvivl antages, at de i samme foreskrevne Regler om Prindserne og Prindsesserne af Blodet vare anvendelige paa enhver arveberettiget Descendent af Frederik III, saavel Kognater, som Agnater, da dette dels stemte med den naturlige Betydning af Ordet »Blod« som enstydigt med Slægtskab, s. 6. 13. 14, dels fremgik af flere Artikler i Kongeloven, s. Art. 24 og Art. 26, smh. med Art. 31, hvor det omspurgte Udtryk enten slet ikke eller dog ikke uden Tvang kunde antages at være brugt i en mere indskrænket Betydning, s. nærmere Larsens saml. Skr. I3 § 57, jfr. ogsaa Udtrykket »Vores kongelige Arvehus« i Art. 39. Den angivne udstrakte Betydning af Udtrykket »Prindser og Prindsesser af Blodet« har ogsaa det for sig,
