19
lende i Kongeriget og i Hertugdømmerne. Der skulde tillægges dem en besluttende Medvirkning ved Forandringer i Skatterne, ved Finantsbestyrelsen samt ved Udgivelsen af Love, der angik Kongerigets og Hertugdømmernes fælles Anliggender, hvorhos de skulde være berettigede til at indgive Andragender om Gjenstande, der umiddelbart berørte Kongerigets og Hertugdømmernes fælles Interesser. Endelig skulde Forfatningsloven indeholde passende Bestemmelser for at beskytte saavel det danske som det tydske Sprog i Hertugdømmet Slesvig.
Det fremgaaer af det Anførte, at Forfatningen ikke skulde gaae ud paa en videre Udvikling af Provindsialstænderne, men derimod skabe et repræsentativt Organ med besluttende Myndighed for Monarkiet Fællesanliggender, der efter det tidligere Udviklede ikke hørte under Stændernes Virkekreds, s. ovenfor § 7. Dog syntes der med Hensyn til Skatterne og Finantsbestyrelsen at skulle indrømmes Fællesorganet en mere omfattende Virkekreds. Udkastet til Forfatningen skulde, inden det fik Lovskraft overveies af endel erfarne Mænd, Halvdelen fra Kongeriget og Halvdelen fra Hertugdømmerne, som dels skulde vælges af Kongen, dels af de forskjellige Valgklasser i Stænderforsamlingerne, dels endelig af Forskjellige Korporationer i Danmark og Hertugdømmerne.
§ 11.
Den ved Reskri. 28. Jan 1848 bebudede Forfatning vandt kun ringe Sympathi. I Kongeriget anerkjendte man vel de ved samme gjorte Fremskridt i frisindet Retning, men ligesom man ikke fandt dem tilstrækkelig vidtgaaende, saaledes var man med Grund misfornøjet med Reskriptets øvrige Bestemmelser. Man frygtede de Vanskeligheder, som et constitutionelt Fællesskab med det tydske Forbundsland Holsten vilde medføre, og man fandt en grov Miskjendelse af Kongerigets naturlige Ret i Bestemmelsen om de Deputeredes lige Antal, ligesom ogsaa Forskriften om det
2*
