18
Forhold, navnlig med Hensyn til Finantsvæsenet, ligesom de endelig søgte at forberede en fuldstændig Løsrivelse fra Kongeriget ved at gjøre den Paastand gjældende, at Kongelovens Arvefølge ikke gjaldt i Slesvig og Holsten, og at disse Hertugdømmer derfor ved Mandsstammens Uddøen maatte tilfalde Medlemmerne af den augustenborgske Linie som de nærmeste, fra Christian III nedstammende Agnater. Regeringen modsatte sig vel disse Paastande, og søgte navnlig ved det aabne Brev 8. Juli 1846 at fjerne de om Arvefølgen opkastede Tvivl, men dette ledede kun til en stærkere Agitation, en egenmægtig Opløsning fra begge Stænderforsamlingers Side og en Indblanding fra det tydske Forbund, der ved en Beslutning 17. Septbr. 1846 vel afviste den holstenske Stænderforsamlings Klage, men dog dadlede Regeringens Nægtelse af at modtage Petitioner i Arvefølgesagen, og forbeholdt Forbundets Kompetence for fremtidige Tilfælde.
Tredie Kapitel. Overgangen til den friere Frofatning. Grundloven 5. Juni 1849.
§ 10.Reskriptet 28. Januar 1848.
Allerede Christian VIII havde paatænkt at tilvejebringe en nærmere Tilslutning mellem Kongeriget Danmark og Hertugdømmerne Slesvig og Holsten ved en for disse Landsdele fælles, fri Forfatning. Denne Tanke søgte Frederik VII at realisere ved Udstedelsen af Reskr. 28. Jan. 1848, der skulde ordne Landets offentlige Forhold paa en Maade der svarede til Opretholdelsen af de forskjellige Landsdeles Selvstændighed saavel som af deres Forbindelse til et velordnet Hele. Dette Reskript gik ud paa at indføre fælles Stænder for Kongeriget og Hertugdømmerne Slesvig og Holsten, uden at der herved skete nogen Forandring i Provindsialstænderinstitutionen eller i Hertugdømmernes øvrige politiske Forhold. Disse Stænder skulde bestaae af et lige stort Antal Medlemmer for Kongeriget og for Hertugdømmerne, og samles paa dertil bestemte Steder, afvex-
