17
samtlige 4 Stænderforsamlinger, og som vare bestemte til at afgive Betænkning over Anliggender, der angik den hele Stat eller flere Provindser samt overhovedet over vigtige Anliggender, som Regeringen forelagde dem, s. Roskilde Stændertidende 1842 S. 815—16, LXV—LXVI. Disse Stænderkomiteer, der saaledes dels skulde tjene som et manglende Element til at udjevne de modstaaende Anskuelser i de forskjellige Stænderforsamlinger, dels afgive et Udtryk for Folkets Ønsker i de Anliggender, som vare unddragne Stændernes Medvirkning, navnlig Finantsvæsenet, vandt imidlertid ikke synderligt Bifald hos Stænderne, og Sagen blev derfor stillet i Bero, s. Kundgj. 10. Okt. 1844 I in fine. Derimod skete der i andre Retninger ikke ubetydelige Fremskridt, og navnlig blev Finantsvæsenet bedre ordnet ved Reskr. 11. April 1841.
I Hertugdømmerne Slesvig og Holsten, der ligesom Kongeriget ved Adn. 28. Mai 1831 og Fdn. 15. Mai 1834 havde faaet Stænderforsamlinger, hvis Rettigheder i det Væsentlige vare de samme, som de kongerigske Stænders, men hvis Sammensætning havde et mere aristokratisk Præg, fandt imidlertid separatistiske Bevægelser Sted, der ikke bleve uden Indflydelse paa Kongeriget og dets Forfatningsforhold. Støttet af Regeringens vaklende Optræden og halve Forholdsregler havde den saakaldte Schleswigholsteinisme, hvis Læresætninger gik ud paa, at Hertugdømmerne vare selvstændige Stater, at de vare uadskillelig forbundne med hinanden, og at kun Mandsstammen havde Ret til at regere i Hertugdømmerne, vundet en ikke ubetydelig Udbredelse og var navnlig stærkt repræsenteret ikke blot i den holstenske, men ogsaa i den slesvigske Stænderforsamling, i hvilken sidste det danske Element paa Grund af Valgloven, Embedsmændenes Tydskhed og den herskende Modestemning, kun talte faa Repræsentanter. Disse Forsamlinger arbeidede hen paa en Forening af begge Hertugdømmernes Stænderforsamlinger samt paa en Løsrivelse fra Kongeriget i saa godt som alle offentlige
Holck: Statsforfatnings-Ret. I.
2
