Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Første Del.pdf/38

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

16

institutionen, men i denne Henseende blev der Intet foretaget fra Regeringens Side, s. Beretning om Forhandlingerne paa den grundlovgivende Rigsforsamling S. 2737, ligesaalidt som der senere er foretaget noget Skridt i denne Retning. Provindsialstænderne ere saaledes vel ikke udtrykkelig ophævede, men da de i deres hidtilværende Skikkelse vare aldeles uforenelige med den nye Forfatning, ere de ved denne stiltiende satte ud af Virksomhed, og til en Omorganisation af dem er der neppe nogen Udsigt, s. Grundlov 5. Juni 1849 § 44, der ikke er optaget i Grl. 28. Juli 1866.

Anm.Som Kilder til Kundskab om Provindsialstænderinstitutionen kunne, foruden de ovenanførte Hovedlovbud og endel til samme sig sluttende Love og Reskripter, særlig fremhæves de kongelige Kundgjørelser til Provindsialstænderne angaaende Resultaterne af de i den forrige Samling afgivne Betænkninger m. V., som meddeltes Forsamlingerne ved deres Aabning, samt de officielle Stændertidender. I Øvrigt kan jevnføres Larsens samlede Skrifter I, 2. S. 99-124; Bentzon-Buchwald Kongeriget Danmarks Statsret I S. 202-340 samt Kriegers Dissertation: de legibus, 1841.

§ 9.Forfatningsforholdenes Udvikling under Christian VIII.

I politisk Henseende skete der under Christian VIII ikke noget Fremskridt i frisindet Retning, og Kongen afviste med Bestemthed de Andragender om en friere Udvikling af Forfatningen, som fra forskjellige Sider bleve fremsatte, s. Roskilde Stændertidende 1840 S. 11 ff. samt Reskr. 31. Okt. 1840, hvorved Kongen paalagde Kancelliet at minde de Lensbesiddere og Embedsmænd, der havde underskrevet Petitioner om Skattebevillingsret, om deres Stands- eller Embedspligt og advare dem om, ei at tilsidesætte deres Ed og Pligt, saafremt de attraaede længere at tjene Kongen eller vilde undgaae at ansees for saadant Forhold. Vel søgte Kongen at udvikle Forfatningsforholdene ved det i 1842 for Stænderne fremsatte Forslag om Oprettelse af Stænderkomiteer, der skulde bestaae af Delegerede fra