15
Stændernes Petitionsret havde et videre Omfang, end deres raadgivende Medvirkning ved Lovgivningen, idet den dels kunde benyttes til at andrage paa Forandring i Love, der ikke angik Undersaatternes personlige eller Eiendomsrettigheder eller de offentlige Skatter og Byrder, dels til Andragender med Hensyn til administrative Foranstaltninger, navnlig med Hensyn til Finantsvæsenets Bestyrelse, hvorom Stænderne uden Indsigelse fra Regeringens Side indgave en Mængde Petitioner. Imidlertid fastholdtes det ogsaa her, at Stændernes Virksomhed ikke strakte sig til de egentlige Fællessager, s. Kundgj. 10. Juli 1846 II, 1 med Hensyn til Arvefølgen, og heller ikke til Hertugdømmernes Forhold, s. Kundgj. 3. Juli 1844 II, 5 in fine, 10. Juli 1846 II, 4, 13. Okt. 1846 II, 6, 7.
4.Ved Adn. 1831 § 6 bebudede Kongen endelig, at der ogsaa skulde indrømmes Provindsialstænderne en Medvirking med Hensyn til Kommunernes Anliggender, men i denne Henseende blev Intet foretaget, uden forsaavidt de forskjellige Kommunallove i Henhold til Adn. 1831 § 4 bleve forelagte Stænderne til Betænkning.
§ 8.Provindsialstændernes Ophør.
Efterat begge de kongerigske Stænderforsamlingerne paa regelmæssig Maade havde fungeret indtil Slutningen af Christian VIII's Regjering, bleve de indkaldte til en overordentlig Samling i 1848, navnlig for at afgive Betænkning over Udkastet til en Valglov for Dannelsen af den Rigsforsamling, hvis Sammenkaldelse var bebudet ved Kundgj. 4. April 1848. Forsaavidt de ifølge denne Kundgjørelse tillige skulde høres om Sammenkaldelsen af en saadan Rigsforsamling, blev der ikke forelagt dem noget særskilt Forslag, da de ved Behandlingen af Valglovsudkastet havde tilstrækkelig Leilighed til at udtale sig om dette Spørgsmaal. Det tilkjendegaves fremdeles saavel i Kundgj. 4. Apr. 1848, som i Patenterne 4. Apr. og 29. Mai s. A., at der skulde forelægges den eventuelle Rigsforsamling et Lovudkast angaaende Omorganisationen af Provindsialstænder-
