21
Stilling, men nægtede at indlemme Slesvig i det tydske Forbund, hvorimod han vilde styrke Slesvigs uopløselige Forbindelse med Danmark ved en fælles fri Forfatning, men ved Siden heraf beskjærme Slesvigs Selvstændighed ved udstrakte provindsielle Institutioner (s. Lovsamlingen). Forinden Deputationen kunde overbringe dette Svar, var Oprøret allerede udbrudt i Kiel Natten mellem den 23. og 24. Marts. Det udbredte sig hurtigt, og ved den Understøttelse, det modtog af Preussen og andre tydske Stater, udviklede det sig til en langvarig Krig mellem Danmark og Tydskland, om hvis Begivenheder vi maae henvise til den almindelige Historie.
§ 12. Forberedelserne til den frie Forfatning.
De i foregaeende Paragraph fremstillede Begivenheder havde gjort det umuligt at gjennemføre den ved Reskr. 28. Jan. 1848 bebudede Forfatning, og navnlig kunde den ved samme paatænkte Forbindelse mellem og Monarkiets øvrige Dele ikke realiseres ligeoverfor den Omdannelse af det tydske Statsforbund til en Forbundsstat, paa hvilken Tydsklands Bestræbelser gik ud, s. ogsaa Kongens Svar 24. Marts 1848. Desuden kunde den Gran af Frihed, som ved samme skulde indrømmes, heller ikke lægere ansees for tilstrækkelig, men der maatte arbeides paa en ganske ny Forfatning. De første Skridt i saa Henseende skete ved Resol. 24 Marts 1848, der foreløbig ordnede Ministeransvarligheden, samt ved provisorisk Fdn. s. D. der indførte væsentlige Lettelser i Pressens Stilling. Derefter udkom Kundj. 4. Apr. 1848, hvorved Kongen ophævede Reskr. 28. Jan. 1848 og de i Henhold til samme trufne Foranstaltninger, hvorimod kan erklærede, paa anordningsmæssig Maade at ville indkalde de raadgivende Provindsialstænder, saavel for Kongerige Danmark som for Hertugdømmet Slesvig, for i Overenstemmelse med Adn. 28. Mai 1831 § 8 at modtage deres Betænkninger, dels om Sammenkaldelsen af en Rigsforsamling, for hvilken der vilde
