22
blive forelagt Lovudkast om en Forfatning og angaaende Omorganisationen af Provindsialstænderinstitutionen, dels om et Udkast til en Valglov for Dannelsen af en saadan Rigsforsamlingen, s. ovenfor § 8. I Overenstemmelse hermed bleve Østifternes og Nørrejyllands Stænderforsamlinger indkaldte, henholdsvis ved Patent 4. Apr. og 29. Mai, hvorimod Krigsforholdene forhindrede den bebudede Indkaldelse af de slesvigske Stænder. Da man ikke troede paa Grund heraf at burde udsætte hele Forfatningssagens Ordning, udstedtes i væsentlig Overenstemmelse med de kongerigske Stænders Betænkning under 7. Juli 1848 Valgloven for Dannelsen af den ved Kundgj. 4. April bebudede Rigsforsamling. I Indledningen til denne Valglov bestemmes det, at den nye Forfatning skulde træde i Kraft, selv om Valget af de slesvigske Deputerede maatte blive forhindret paa Grund af de ulykkelige Forhold i Slesvig, men at den dog kun skulde være provisorisk, forsaavidt en folkelig Repræsentation for Slesvig, der vilde blive valgt efter de samme Principer, som den forestaaende Rigsforsamling, maatte ønske, at en ny Rigsforsamling tog hele Forfatningssagen under Overveielse, for i Forening med Kongen at vedtage de Forandringer, der maatte ansees for ønskelige.
Ifølge den nævnte Valglov 7. Juli 1848 skulde Rigsforsamlingen bestaae af 145 folkevalgte Medlemmer for Østifterne, Nørrejylland og Slesvig samt af 48 kongevalgte Medlemmer, hvoriblandt nogle Deputerede for Island og Færøerne. Da imidlertid Valgene i Slesvig paa Grund af den i Malmø afsluttede Vaabenstilstand af 26. Aug. 1848 ikke kunde iværksættes, foretog Kongen en forholdsmæssig Indskrænkning i de ham forbeholdte Valg, saa at Antallet af Rigsforsamlingen Medlemmer blev 152. Valgloven 7. Juli 1848 stemmer i mange Henseender med de senere Valglove for Rigsdagen, navnlig forsaavidt disse angaae Folkethinget. Afvigelserne bestaae navnlig i, at Valgloven 1848 hjemler et Etkammersystem og et betydeligt Antal Kongevalg. Valget af Etkammersystemet havde uden Tvivl
