23
sin Grund i den store Vanskelighed i at enes om det første Kammers Indretning og Ønsket om ikke at præjudicere Rigsforsamlingens Bestemmelse i saa Henseende. Kongevalgene ansaaes for nødvendige, da man savnede det moderende Element, som Tokammersystemet ellers afgiver, og da man havde anseet det for rigtigt blot at binde Valgretten til personlige Betingelser. Blandt de øvrige Afvigelser var den vigtigste den, at Valgretten kun kunde udøves af den, der særlig havde meldt sig til Optagelse paa Valglisten, medens der efter de senere Valglove af det offentlige drages Omsorg for Vælgernes Optagelse.
§ 13. Grundloven 5. Juni 1849.
For den i Henhold til Valgloven 7. Juli 1848 valgte Rigsforsamling, der sammentraadte i Oktober 1848, fremlagdes Udkast til den nye Grundlov og Valglov samt enkelte andre Sager. Med Hensyn til Forfatningssagen kunde Rigsforsamlingen hverken betragtes som en egentlig konstituerende eller som en blot raadgivende Forsamling, men dens Opgave var at bringe en Overenskomst i Stand mellem Kongen og Folket om den Forfatning, som Kongen af fri Magtfuldkommenhed havde besluttet at give, s. Valglov 7. Juli 1848 Præmisserne »i Forening med Kongen at vedtage«, og Rigsdagstidende 1848-49 S. 5, hvor Kongen udtaler, at hvis det ikke skulde lykkes at fuldbringe Ordningen af Forfatningsanliggendet med den nærværende Rigsforsamling, var det dog ikke hans Hensigt at sætte Forfatningen i Kraft, uden først at forelægge den for en ny Rigsforsamling. Med Hensyn til de øvrige Sager, som forelagdes Rigsforsamlingen, var man heller ikke ganske paa det Rene med, om den skulde have en besluttende Myndighed eller ikke; i Præmisserne til Værnepligtsloven 12. Febr. 1849 er der valgt en Form, som ikke afgjør Spørgsmaalet.
Efterat en fuldstændig Overenskomst lykkelig var bleven tilveiebragt mellem Kongen og Rigsforsamlingen om
