Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Første Del.pdf/46

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

24

Grundlovens Indhold i Henhold til det Udkast[1]), som Kongen havde ladet forelægge for Rigsforsamlingen som Grundlag for Forhandlingerne, idet Kongen gik ind paa de Forandringer i Udkastet, som Forsamlingen havde foreslaaet, blev Grundloven den 5. Juni 1849 af Kongen vedtaget og underskrevet, hvorhos Kongeloven erklæredes for ophævet, blot med Undtagelse af de ovenfor i § 4 nævnte Bestemmelser, s. Grundlovens Indledning og Epilog. Samtidig toges dog nogle Forbehold, dels ved Grl.s 1ste midlertige Bestemmelse med Hensyn til Kongens Civilliste, som allerede var fastsat ved Kundgj. 30. Mai 1849, dels ved et aabent Brev 5. Juni 1849, navnlig med Hensyn til Finantsvæsenet.

Grundloven blev udstedt for Danmarks Rige, hvorunder, foruden Kongeriget Danmark, indbefattedes Island og Færøerne, der havde været repræsenteret paa Rigsforsamlingen, og med Hensyn til hvilke derfor blot de nærmere Bestemmelser med Hensyn til Grundlovens Gjennemførelse forbeholdtes ved Valgloven 16. Juni 1849 §§ 18 og 37, samt Hertugdømmet Slesvig, s. Rigsdagstidende 1848—49 S. 1479. Da Slesvig imidlertid ikke havde været repræsenteret paa Rigsforsamlingen, blev Grundloven kun udstedt »med Forbehold af, at Ordningen af Alt, hvad der vedkommer Hertugdømmet Slesvigs Stilling, beroer, indtil Freden er afsluttet«, s. Grl.s Indledning. Som Følge heraf kunde Grundloven ikke træde i Kraft i Slesvig, før Freden var afsluttet, og en Ordning af dette Hertugdømmes Stilling havde fundet Sted, s. Resol. 19. Mai 1850 i D. T. 1950. 735, Folkethingstidende 3. Session 4148. Paa hvilken Maade denne Ordning skulde foregaae, var ikke ganske klart; kun syntes det afgjort, at den ikke kunde foretages af Kongen paa egen Haand. Derimod var det tvivlsomt, om


  1. Dette Udkast, der i Væsentlige var forfattet af Monrad og Lehmann, findes i D. T. 1848. 697 ff. Udvalgsbetænkningen findes i Rigsdagstidende 1848—49 S. 1479 ff. og 2165 ff.