25
Ordningen, selv forsaavidt den medførte Forandringer i Grundloven, kunde skee ved en simpel Lov, hvilket uden Tvivl havde Mest for sig, s. Folkethingstidende 5. Session 4644, eller om de ved Ordningen nødvendiggjorte Forandringer i Grundloven maatte foretages ved den i Grl. 1849 § 100 foreskrevne Fremgangsmaade, hvilket vistnok var den almindelige Anskuelse, som navnlig ogsaa anerkjendtes af Regeringen, s. Folkethingstidende 3. Session 4153—54, s. dog Motiverne til Fdn. 26. Juli 1854 i D. T. 1854. 623. Da Forholdenes senere Udvikling medførte, at den ved Grl. 5. Juni 1849 tilsigtede, konstitutionelle Forbindelse mellem Kongeriget og Slesvig ikke kunde komme i Stand, blev ogsaa den i Grl. 1849 § 100 foreskrevne Fremgangsmaade iagttaget ved Gjennemførelsen af de Grundlovsforandringer, der bleve nødvendige for at tilveiebringe en Fællesforfatning for hele Monarkiet, hvorimod Rigsdagen ikke fik nogen umiddelbar Indflydelse paa selve Fællesforfatningen og endnu mindre paa den særlige Forfatning for Slesvig. Spørgsmaalet om Forbeholdets Betydning har nu kun historisk interesse, idet det ved Grundlovsbestemmelsen 29. Aug. 1855 § 6 og Kundgj. 2. Okt. 1855 in fine udtrykkeligt er erklæret for fyldestgjort.
Den formelle Anordning af Grl. 5. Juni 1849 er ganske af samme Beskaffenhed, som i den nugjældende Grundlov 28. Juli 1866. Ligeledes er Indholdet for Størstedelen det Samme, som Indholdet af den nugjældende Grundlov, og paa mange Steder ere begge Grundloves Forskrifter endog ordret overensstemmende. Den vigtigste Afvigelse finder Sted med Hensyn til Landsthingets Sammensætning, idet Garantien for dette Things konservative Karakter i Grl. 5. Juni 1849 ikke er søgt ved at opstille særegne Betingelser for Valgretten, men ved en anden Valgmaade, idet Landsthingets Medlemmer vælges i større Valgkredse, ved middelbare Valg, ved særegne Valgbarhedsbetingelser, navnlig med Hensyn til Alder og Formuevilkaar, og ved en længere Funktionstid, s. Grl. 1849 §§ 39—43, jfr. § 44.
