26
Et vigtigt Supplement til Grl. 1849 danner Valgloven, der ligeledes blev behandlet og vedtaget af Rigsforsamlingen, og som derefter udkom som Lov den 16. Juni 1849.
Anm.Den vigtigste Kilde til Rigsforsamlingens Historie er den officielle Tidende, som kaldes: Beretning om Forhandlingernes paa Rigsdagen. En Skildring af Rigsforsamlingens Historie fra venstre Sides Standpunkt haves af L. K. D. (Barfod).
Fjerde Kapitel. Begivenhedernes Udvikling indtil Kundgjørelsen 28. Januar 1852.
§ 14.
Efter den i 1848 udbrudte Krig mellem Danmark og Tydskland, s. ovenfor § 11 in fine, havde været afbrudt ved Vaabenstilstanden i Malmø 26. Aug. 1848 og Vaabenstilstanden i Berlin 10. Juli 1849, uden at man havde kunnet opnaae en definitiv Ordning af Stridsspørgsmaalene, enedes de krigsførende Magter d. 2. Juli 1850 i Berlin om at afslutte en saakaldet simpel Fred, hvorved begge Parter forbeholdt sig alle de Rettigheder, der gjensidig tilkom dem før Krigen, uden at nogen Løsning af de omtvistede Spørgsmaal fandt Sted, s. om Fredens Ratifikation D. T. 1850. 1057—58, 1377—78. Efter denne Fredstraktat skulde Kongen af Danmark overensstemmende med Forbundsretten kunne forlange det tyske Forbunds Mellemkomst for at gjenoprette Udøvelsen af sin legitime Autoritet i Holsten, idet han til samme Tid meddelte Forbundet sine Hensigter med Hensyn til Landets Pacifikation. Hvis Forbundet ikke vilde intervenere, eller dets Intervention blev virkningsløs, kunde Kongen udstrække sine militaire Forholdsregler til Holsten. Ved en Protokol af samme Datum fastsattes det, at Slesvig skulde rømmes af de preussiske og neutrale Tropper, som i Henhold til Vaabenstilstandskonventionen 10. Juli 1849 holdt det besat, og at den danske Regering derefter kunde tage de militaire Forholdsregler, som den maatte ansee for nødvendige.
