32
komme til Anvendelse som gjældende Ret, og til hvilke Rigsdagens Samtykke maatte ansees for nødvendigt, see navnlig Bestemmelserne om Geheimestatsraadet og Ministeransvarligheden, sammenholdte med Grl. 5. Juni 1849 § 21, saaledes syntes Rigsdagen Samtykke ogsaa at maatte udkræves til den i Kundgjørelsen udtalte Opgivelse af den ved Grl. 1849 forudsatte, konstitutionelle Forbindelse mellem Kongeriget og Slesvig. Da Rigsdagen imidlertid ikke viste nogen Modstand mod Kundgjørelsen, men indskrænkede sig til gjennem motiverede Dagsordener, der vedtoges i begge Thing, s. Folkethingstidende 3. Session 5434, Landsthingstidende 3. Session 3473, udtale den Bekymring, hvormed Kundgjørelsens Gjennemførelse imødesaaes, kunde den betragtes som stiltiende anerkjendt af Rigsdagen som det Grundlag, paa hvilket Forfatningsudviklingen maatte foregaae.
Med Hensyn til den Maade, hvorpaa Ordningen af Statens Forhold skulde foregaae, opstiller Kundgjørelsen 28. Jan. 1852 et ganske nyt System. I Modsætning til Schleswigholsteinismen, der fordrede en Personalunion mellem Kongeriget paa den ene og Slesvigholsten paa den anden Side, opstillede den danske Regering i 1848 det saakaldte Eiderstatssystem, hvorefter Slesvig skulle bringes i en nær, konstitutionel Forbindelse med Kongeriget, medens det dog beholdt en egen Landdag og egen Administration, og saaledes ikke kunde siges at være indlemmet i Kongeriget, og Holsten stilles i et løsere Unionsforhold til den af Danmarks-Slesvig dannede Enhed, see navnlig Kongens Svar 24. Marts 1848, Proklamationer 27. og 29. Marts s. A. Denne Tanke ligger ogsaa til Grund for Grl. 5. Juni 1849, der omfattede saavel Slesvig som Kongeriget, medens den dog i § 5 forudsætter det danske Monarkis Bestaaen. Den nævnte Plan havde imidlertid paa Grund af Begivenheder, hvorover Danmark ikke var Herre, allerede tidligere maattet undergives Modifikationer, jfr. saaledes det i Henhold til Manifest 14. Juli 1850 udarbejdede Notabelprojekt i D. T. 1851. 465, men Principet om Kongerigets
